Rene Hansen er tilbage i Dalum IF

Dalum IF har den fornøjelse at meddele at 28 årige Rene Hansen er tilbage i den røde Dalum trøje efter at han har været et smut forbi FC Sydvest i Tønder.
Rene Hansen er en meget fleksibel fodboldspiller som kan spille både på midtbanen samt pladserne helt i front. Rene Hansen som har en fodbold fortid i SønderjyskE og FC Sydvest, for hvem han også spillede i den netop afsluttede turnering. Efter et års fravær er Rene således tilbage i Dalum IFs divisionstrup, hvor han med sin store erfaring kan være god støtte for vore mange unge spillere.
Sportschef Michael ”Pep” Jørgensen udtaler: ”Vi er meget glade for at Rene Hansen har valgt at komme tilbage til Dalum IF. Rene er både en teknisk dygtig og dynamisk fodboldspiller, hvor han udover egne kvaliteter kan bidrage med megen erfaring for vore mange unge talenter, som han kan være en god støtte for både på og udenfor banen”.
Rene Hansen og den øvrige Dalum divisionstrup starter forberedelserne til den kommende sæson mandag den 9. juli og spiller første turneringskamp i den første weekend af august. Kampprogrammet for den kommende sæson offentliggøres i øvrigt på mandag den 2. juli.