Så er der kamp

Dalum IFs divisionshold har nu været igennem små fire ugers træning og det er dermed blevet tid til sæsonens første træningskamp.
Du har derfor mulighed for at få den ægte vare nemlig fodbold i det fri, da Dalum IF på lørdag kl. 11.00 møder lokalrivalerne fra Boldklubben Næsby. Kampen spilles på TOTALBANEN ved Tingløkkeskolen.
For Dalum IF spillerne gælder det om at få nogle kampkilometer i benene, ligesom det altid er lidt mere motiverende at spille mod nogle modstandere med en anden trøjefarve på bluserne. For Dalum IFs trænerteam er det naturligvis her i de første træningskampe vigtigt, at få set hele truppen i kamp, så der er lagt op til at alle mand kommer i kamp.
Så hvis du har lyst til lidt bold så rund TOTALBANEN lørdag formiddag.