Menu

Så er vi klar til en ny sæson

image Anfører Julius Erfurth i en hovedstødsduel i kampen mod Kerteminde for en god uge siden. Den opmærksomme Dalum supporter kan se at duellen er med den tidligere Dalum spiller Christian Overby (Aerkivfoto: Robeert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator og bestyrelsesmedlem
08. august 2025 kl. 11:25

Dalum Ifs GF Fyns Seriehold indleder den kommende sæson 2025/26 med et lokalopgør i KFUM-Parken fredag aften kl. 18.30 mod det nyoprykkede KFUM-mandskab.

Kampen mod de grønblusede er næsten mere end et lokalopgør, da en stor del af KFUM-holdet har spillet i Dalum i adskillige år, så der står rigtigt meget på spil i denne meget spændende premierekamp. Det er naturligvis de tre points der er det vigtigste, da betydningen af en god start på sæsonen ikke kan undervurderes.
Det kan godt gå hen og blive en svær kamp for Dalum IF, selvom KFUM for første gang i flere år er tilbage i Fyns bedste fodboldrække. KFUM-holdet er utroligt godt organiseret og meget bastant, så Dalum IF skal spille op til sit allerbedste, hvis der skal point med hjem til Dalum.

Dalum IF-truppen fra sidste sæson er stort set intakt, dog skal Simon Stendahl Johansen ud at rejse med studiet her senere i august måned og den resterende del af efterårssæsonen, ligesom Frederik Paulsen skal på et college-ophold i USA med fodbold på skoleskemaet.

GF Fyn Serietruppen kan til gengæld glade sig over en stor og god tilgang fra U19-afdelingen til den kommende sæson. Det er er super dejligt at se at klubbens talentarbejde bære frugt, så det bliver spændende at følge de unge Dalum drenges udvikling her i efterårssæsonen. Derudover er den tidligere Dalum IF spiller Magnus Bulken vendt tilbage efter en kort afstikker til B. 1913.
Vi håber naturligvis på at overgangen fra ungdom til senior fra dag et vil give så gode resultater som muligt, men alle gør nok klogt i at have lidt tålmodighed. Det er bare noget andet at spille seniorfodbold end ungdomsfodbold også selvom vi alle har stor tillid til at det på sigt giver pote for Dalum IF på den lange bane.

Dalum IF håber naturligvis på at GF Fyn Serieholdet kan spille med i den sjove ende af tabellen, men qua ovenstående gør man nok klogt i at have lidt tålmodighed med resultaterne. Resultatet når det samlede regnskab skal gøres op i juni 2026 skal holdet da meget gerne kunne som minimum forsvare sidste sæsons 4. plads i GF Fyn Serien. Rækken ser stærk ud i år med blandt andet de tre nedrykkere B. 1913, B. 1909 samt Middelfart Boldklubs 2. hold, men til gengæld er den også yderst interessant med en masse spændende kampe herunder en masse lokalopgør.

Efter små to måneder uden turneringskampe glæder vi alle sammen os til at spille om points igen, hvilket forhåbentlig rigtig mange andre i Dalum også gør. Forhåbentlig bliver opbakningen derfor stor i KFUM-Parken fredag aften til de rødblusede, hvilket vort unge hold virkelig fortjener.

Dalum IF stiller med følgende trup:
Gustav Mikkelsen, Gustav Findsen, Julius Erfurth, Victor Nielsen, Nicolai Roe-Holst, Magnus Bulken, Tobias Lindhardt, Bertram Schlosser, Mads Emil Rohr, Lucas Hansen, Mikkel ”Rumle” Hedelund, Lucas Logan, Albert Frederik Barslund og Bilal Nassar.

Velkommen til en ny sæson

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk