Så går det løs igen

Dalum IFs Danmarksseriehold indleder på mandag kl. 18.00 den officielle træning frem mod en yderst spændende sæson i Danmarksserien med hele 12 lokalopgør – ja, faktisk 13 med pokalkampen mod OKS in mente – ud af 18 turneringskampe og foreløbig 1 pokalkamp, som meget gerne må blive til flere, men det skal vi først gøre os fortjent til.
Spillerne i Dalum IF skal igennem fire ugers intensiv forberedelse med vort nye træner team Christoffer Földes og Kim Drongesen. Det tyder heldigvis på at spillerne møder op i en fin form, da alle har fået et træningsprogram med hjem til de tre fodboldfrie uger. Tilbagemeldinger fra spillernes løb viser gode tider for alle. Det har ligeledes været mulighed for at løbe i klubben under ledelse af Jesper Cordt. Et tilbud en del spillere heldigvis har benyttet sig af og også her meldes løb med fine tider, så grundformen ser ud til at være ganske fornuftig. Det tyder godt både frem mod opstartsfasen, hvor intensiteten i træningen så kan være på et tilfredsstillende højt niveau med en minimering af risikoen for skader, hvilket naturligvis er vigtigt frem mod turneringen.
Udover de normale træningspas er der også arrangeret følgende tre træningskampe for Danmarksserieholdet:
Lørdag den 15. kl. 13.00 juli 2023 TPI ude
Torsdag den 20. juli kl. 19.00 Marienlyst hjemme
Tirsdag den 25. juli kl. 19.00 Otterup ude
Vort Albaniseriehold indleder træningen tirsdag den 25 juli under ledelse af Magnus Kolle og Christian Hierath og har følgende forberedelseskampe på programmet:
Lørdag den 29. juli mod Søhus/Stige
Tirsdag den 1. august deltagelse i ØB cup
Tirsdag den 8. august mod Kildemosen Boldklub
Kamptidspunkter følger …..
Så der er dermed, i disse Tour de France tider, da heldigvis muligt at komme ud i sommerlandet og se noget bold på grønsværen.