Så starter træningen

Dalum IFs 2. divisionshold påbegynder træningen frem mod den kommende sæson i morgen tirsdag den 7. januar, hvilket akkurat er 2 måneder før premieren for divisionsholdet, som spilles på kunstgræsbanen TOTALBANEN ved Tingløkkeskolen lørdag den 7. marts kl. 14.00, hvor topholdet Aarhus Fremad kommer på besøg.
Der venter dermed divisionsholdet 27 træninger samt seks eller syv træningskampe, hvor den første træningskamp spilles mod Danmarksserieholdet OKS på kunstgræsbanen ved Okson Park lørdag den 18. januar med kampstart kl. 11.00.
Derudover er der planlagt følgende træningskampe:
Lørdag den 25. januar kl. 11.00 mod Svendborg/Oure på udebane
Lørdag den 1. februar kl. 13.00 mod Vejle U19 Liga på TOTALBANEN
Lørdag den 8. februar kl. 13.00 mod Næsby Bk. på TOTALBANEN
Lørdag den 15. februar kl. 12.30 mod OB U19 Liga i Aadalen
Lørdag den 22. februar kl. 13.00 mod Otterup på kunstgræsbanen i Otterup
Derudover arrangeres der muligvis en træningskamp lørdag den 29. februar, hvilket vi vender tilbagemed senere. Ligesom du her på sitet naturligvis vil blive orienteret, hvis der skulle forekomme ændringer af ovenstående terminer.