Menu

Sæsonstart i Odder

image Julius Fectenburg og en Odder spiller fighter hårdt i efterårets kamp i Lars R. Jacobsen Park i Dalum (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
08. marts 2019 kl. 17:14

Dalum IFs 2. divisionshold spiller året første gældende kamp på Kunstgræsbanen Spektrum Odder lørdag kl. 14.00. Der venter formentlig en tæt og jævnbyrdig kamp, hvor håbet om at få point og gerne 3 af slagsen med hjem til Dalum lever, men lur mig om ikke Odder Fodbold har samme forventning.

Godt to måneders sæsonforberedelser er dermed slut, hvor Dalum IF holdet har spillet knapt to håndfulde træningskampe. Resultaterne og spillet har for Dalum IF været lidt svingende, hvilket vel er meget sigende for mange klubbers sæsonforberedelser, da mange forskellige scenarier er blevet prøvet af.  Dalum IFs trup syntes dog pænt forstærket, både i toppen og bredden, efter de rokeringer der har været vinteren over. Så der er en pæn kilden i maven forud for den spændende kamp i Odder - hvor står vi henne her næsten 4 måneder efter sidste turneringskamp primo november.

Der er ingen tvivl om at kampen i Odder er meget vigtig for begge mandskaber. Dalum kan med en sejr bringe sig hele 11 points foran østjyderne, modsat vil et nederlag reducere forspringet til 5 points, så bare i forhold til dette aspekt er kampen meget vigtig. Hvis Dalum IF forsat vil turde drømme om en plads i Oprykningsspillet, hvilket afgøres efter de 6 kommende kampe, er en sejr lørdag eftermiddag et must. Skulle denne drøm ikke gå i opfyldelse er det dog vigtigt, at få så mange points som overhovedet muligt på pointskontoen til Kvalifikationsspillet, så Dalum IF undgår en lignende drabelig afslutning som i sidste sæson, hvor holdet i den allersidste kamp redede den fortsatte divisions eksistens med en 2-1 sejr i sidste turneringskamp på udebane. Modstanderen i denne kamp var Odder !!!   

Odder Fodbold har da også været noget af en ønske modstander for Dalum IF i de seneste par år, da de sidste 4 kampe mellem de to mandskaber alle er endt med en Dalum sejr. Alle 4 kampe har dog været meget jævnbyrdige, men hvor Dalum IF lige har haft det afgørende held, eller som man med Dalum hjertet vil vurdere, lige den sidste cleverness. Et er dog sikkert det er at kampen på den plane kunstgræsbane i Odder sikkert igen bliver tæt mellem to mandskaber, som for begges vedkommende prioriterer det teknisk velpolerede fodboldspil, hvor angrebene bygges op grundigt nedenfra. Der venter derfor sikkert publikum i Odder en flot kamp, om end premiere kampe ofte også har et lidt nervøst liv.

Spændende bliver det i hvert fald i Odder lørdag eftermiddag. Hvis du ikke har mulighed for at være med ved ”ringside” i Odder kan du også opleve kampen direkte på livestreamingen på mycujoo.tv på følgende link: https://mycujoo.tv/video/odder

Endelig er fodbold sæsonen næsten  i gang, så god sæson og rigtigt god kamp drenge….

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk