Samme sang som sidst

Dalum IF - Avarta 0-3 (0-1)
0-1 (19. min.) Thomas Christiansen
0-2 (89. min.)Thomas Christiansen
0-3 (90. min.) M. Cordua
Dalum IF's 2. Divisionshold tabte kampen hjemme i Lars R. Jacobsen Park med 3-0 mod Avarta fra Rødovre og det næsten efter samme drejebog som i weekendens tabte kamp mod Brønshøj. Dalum IF spillede i store dele af kampen mindst lige op mod et spilstærkt Avarta mandskab, men i begge felter var Avarta fra subtoppen i dette Oprykningsspil langt stærkere.
Dalum IF har i en efterhånden lang periode været ude af oprykningsspillet, modsat Avarta som stadig med lidt hjælp fra andre blandt andet Dalum stadig, i hvert fald i terorien, kan nå den oprykningsgivende 2. plads i rækken. For Dalum IF vil det dog også være vigtigt at slutte godt af, så dette Oprykningsspil i 2. Division ikke skal blive en lidt flad oplevelse. I mange af kampene har Dalum mandskabet dog manglet den sidste skarphed og i dette relativt stærke selskab, er det dermed ikke blevet til mere end 2 sejre, hvilket ikke er helt godkendt.
I kampen mod Avarta torsdag aften spillede Dalum godt med fra start og kom også til et par pæne chancer inden gæsterne kom frem til noget. De indledende Dalum forsøg gav dog ikke scoring og første gang Avarta blev rigtigt farlige var der også gevinst. Dalum keeper Rasmus Lund parerede fantastisk et Avarta skud fra nært hold op på overliggeren, blot for at konstatere at Avarta' targetman i front Thomas Christiansen uhindret kunne heade gæsterne i front med 1-0. Allerede her fornemmede man hvor det ville gå henad og at der var relativt langt til en hjemmesejr. Hjemmeholdet spillede dog forsat godt med og kom frem til et par pæne chancer til angriberne Mads A. Hansen og Jacob Eigaard, men der blev ikke scoret yderligere inden pausen.
- halvleg lignede 1. omgang langt henad vejen. Begge mandskaber kørte pænt rundt med bolden, men de klare målchancer stod ikke ligefrem i kø. 10 minutter før slutfløjtet fik Dalum IF og Jacob Eigaard endelig den klare chance, der kunne give Dalum en udligning. Desværre sparkede Eigaard i fri position bolden over kassen, så i modsætning til sidste hjemmekamp mod 93 blev det ikke til scoring for Eigaard i denne kamp. Så stod skriften på væggen igen klart. Dalum IF ville desværre igen forlade banen uden scoring og uden point. Kampens døende minutter blev endda onde ved Dalum mandskabet, da Avarta scorede yderligere to gange.
Set over en bred kam kan Dalum mandskabet ikke klandres for den fysiske indsats, men skarpheden i begge ender skal simpelthen forbedres, hvis der skal en eller måske endda to sejre i hus inden sommerpausen. 2. Pinsedag går turen mod det jyske, hvor formstærke Kjellerup venter. Kom så gutter lad os så få en sejr og glæde os over, hvor der er vilje er der vej....