Menu

Sebastian Aas Christensen tilbage i Dalum IF

image (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator og bestyrelsesmedlem
05. februar 2026 kl. 16:46

Dalum Ifs seniorafdeling har organisationen helt på plads for klubbens GF Fyns seriehold og serie 1/U23 holdet. Sidstnævnte hold har for et par uger siden fået tilknyttet Sebastian Aas Christensen som ny assistenttræner.

Sebastian Aas Christensen der senere her i februar måned fylder 30 år, er dermed tilbage i den klub, som han tidligere selv har spillet for i adskillige år. Dalum IF er derfor meget glade for, at vi har tilknyttet en træner med masser af Dalum If DNA til at arbejde med de mange unge spillere i U23-truppen.

Sebastian Aas Christensen udtaler:
Jeg er både glad og stolt over at være tilbage i den klub, som gav mig min opdragelse som fodboldspiller – jeg glæder mig til at give tilbage, og være med i det store arbejde og den udvikling der allerede er i gang. Det er dejligt at se de kendte ansigter igen og se hvor langt klubben har rykket sig – uden at have mistet Dalum-ånden.
Jeg håber at kunne være med til at klubben, er et ligeså fedt sted at spille fodbold, som den var dengang jeg selv trak den røde trøje over hovedet.

Sebastian har de seneste par uger sammen med Morten Smid Andersen været i gang med at forme serie 1/U23-holdet frem mod den kommende sæson.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk