Seniorafdeling klar til træningsstart

Dalum Ifs Albaniseriehold og serie 1 starter træningen søndag den 26. januar 2025 kl. 11.30 med en træning på kunstgræsbanen Sparekassen Danmark Arena med efterfølgende møde med spisning i klubhuset. Turneringen indledes den sidste weekend i marts, så der venter spillerne en godt to måneder lang forberedelsesfase inden der står vigtige points på spil.
For Serie1 holdets vedkommende er der et nyt trænerteam, der skal stå i spidsen for holdet, da Dan Nielsen er ny cheftræner og han har Claus Engelberth som assistent. For Albaniserieholdets vedkommende er det som tidligere oplyst Stefan Demant Nielsen der er ny assistenttræner og med Thomas Dongsted som anden assistent for Jimmi Nielsen og derudover er det Morten Roth Augustinus der fremadrettet skal stå for målmandstræningen. Derudover er angrebstræner Nicholas Drost klar til finpudse de offensives kræfters færdigheder.
Dalum Ifs seniorer træner tre gange ugentlig og med kamp i alle weekender er der rig mulighed for, at alle står knivskarpt til sæsonpremieren sidst i marts måned. Udover de mange træninger og træningskampe skal truppen desuden styrketræne i Strong4live, så det er et alsidigt træningsprogram som venter den unge Dalum trup.
Der er planlagt følgende træningskampe.
Albaniserien:
Aabenrå (JS) fredag den 31. januar kl. 19.00 – Tommerup Kunstgræs
Intern træningskamp lørdag den 1. februar kl. 11.00
TPI (DS) lørdag den 8. februar kl. 12.00 - hjemme
Marienlyst (DS) lørdag den 15. februar kl. 12.00 – hjemme
OKS (DS) lørdag den 22. februar kl. 12.00 - hjemme
B. 1909 (DS) lørdag den 1. marts kl. 12.00 - hjemme
Middelfart (DS) lørdag den 8. marts - kamptidspunkt ikke fastlagt – ude
Fredericia (JS) lørdag den 15. marts kl. 13.00 – ude
Ringe (AS-kval) tirsdag den 18. marts kl. 19.00 - ude
BBB (AS) søndag den 23. marts - kamptidspunkt ikke fastlagt – ude
Serie 1:
Intern træningskamp lørdag den 1. feberuar kl. 11.00
TPI (Fyns-kval.) lørdag den 8. februar kl. 14.00 – hjemme
Marienlyst (S1) lørdag den 15. februar kl. 14.00 - hjemme
OKS (AS) lørdag den 22. februar kl. 14.00 – hjemme
B. 1909 (AS) lørdag den 1. marts kl. 14.00 – hjemme
Avarasyra (S1) lørdag den 15. marts kl. 12.00 – hjemme
Morud lørdag den 22. marts kl. 12.00 - hjemme
Ringe (AS-kval) lørdag den 29. marts kl. 13.00 - ude
Hvis nogen skulle have lyst til at blive en del af en god ung trup og prøve sig af i Dalum IF, er du meget velkommen til at kontakte cheftræner Jimmi Nielsen på tlf. 25277331 eller sportschef Allan Lal Nielsen på tlf. 29921149. Udover muligheden for at udvikle dig som fodboldspiller i et ambitiøst og seriøst miljø sammen med nogle gode kammerater, bliver du også del af klub, som også satser på det sociale, blandt andet gennem forskellige sociale arrangementer.