Menu

Sidste kamp spilles i Valby

image Luftduel sidste gang Bk. Frem og Dalum IF stod overfor hinanden (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordonator
10. juni 2022 kl. 08:30

Dalum IFs 3. divisionsmandskab afslutter sæsonen 2021/2022 med en kamp i ikoniske Valby Idrætspark, hvor den traditionsrige Boldklub Frem holder til. Matchen spilles kl. 14.00 i Oprykningsspillet i 3. division, hvor Bk. Frem allerede er oprykket til 2. division, så stort tillykke med den meget fortjente oprykning.

Dalum IF syntes også at afslutte sæsonen på meget fornuftig vis, da tre af de sidste fire kampe er blevet vundet og i alle tilfælde efter rigtigt fornuftigt spil. Sejrene er dog alle vundet hjemme på Dalum Stadion, så nu må det være tiden til også at prøve at smage sejrens sødme også uden for de trygge rammer i Dalum. Dalum IFs sidste besøg i Valby Idrætspark kastede en uafgjort 1-1 i en velspillet kamp, der kunne være gået til begge sider, så Dalum If er ikke chanceløse i kampen lørdag eftermiddag.

Det er altid vigtigt at komme godt ud af sæsonen sidste kamp, da der er lang tid til at kunne få revanche, så der er ingen tvivl om at Dalum spillerne vil give den fuld gas, da målet må være at fastholde den nuværende femteplads i Oprykningsspillet. Derudover vil Dalum IF spillerne også gerne give cheftræner Carsten Hemmingsen en sejr for hans sidste kamp for Dalum IF i hvert fald for denne gang. Herfra skal der også lyde en meget stor tak til Carsten for et rigtigt godt og dedikeret samarbejde i det sidste halve år.

Dalum IF kan lørdag stille op i næsten stærkeste opstilling, da de fleste spillere er til rådighed, da skadeslisten i de seneste uger er skrumpet. Således var Mathias Schilling tilbage i truppen i sidste weekend, ligesom Kasper Jørgensen er begyndt at træne fuldt med. Derudover er ingen i karantæne lørdag mod Frem, så det er med en vis optimisme at holdet begiver sig til Valby på lørdag. Frem kan naturligvis ikke løbe fra favoritværdigheden, men kan Dalum spillerne spille op til sit bedste er holdet absolut ikke uden chancer for at få en eller anden form for gevinst med hjem til Dalum.

Som altid kan kampens ses på Divisionsklubberne streamingskanal på følgende link: 
https://3-division.dk/streaming/

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk