Sikker HS1 sejr over Kirkeby

Sikker HS1 sejr over Kirkeby.
Med 2 scoringer i første halvleg og en enkelt i anden besejrede HS1 Kirkeby 3-0 på Totalbanen ved Tingløkkeskolen søndag formiddag.
Dalum-drengene sad igennem kampen tungt på tingene og sejren kunne nemt have været større, men både stolpe og overligger stod i vejen for Dalum-scoringer i 1. halvleg.
På trods af stor overvægt i spil og chancer til hjemmeholdet især i anden halvleg, gjorde Kirkeby hvad de kunne for at holde sig inde i kampen.
”Det var en fin sejr og jeg glæder mig over endnu et clean sheet. Men hatten af for Kirkeby som aldrig lagde sig ned og bare moser på med hvad de kan og hvad de har, uagtet stilling og antal spillede minutter. Den slags moral er beundringsværdig.” Sagde HS1 træner Kristian Karlby efter kampen.