Slutter mod AaB
Bilal Nassar i fuld fart frem i kampen mod AaB i Rema 1000 Park Dalum (Arkivfoto: Robert Hierath)
Dalum Ifs Danmarksseriehold slutter sæsonen på udebane mod AaBs divisionsreserver, da Dalum spillerne står klar på lørdag kl. 14.00 på AaBs flotte anlæg på Hornevej i Aalborg Øst.
Dalum Ifs skæbne blev desværre afgjort i sidste lørdags nederlag på 2-0 hjemme mod Varde, holdet må dermed en tur i Albaniserien, så Dalum holdet har kun æren at spille for i Aalborg på lørdag, samt også for vore midlertidige cheftræner Frank Rust Nielsen, som fra den kommende sæson skal være cheftræner for B. 1913. Den lidt spøjse situation er nemlig den, at hvis Dalum IF tager points fra AaB på lørdag er B. 1913 sikret endnu en sæson i Danmarksserien.
Ligegyldigt hvad vil Dalum IF gøre alt for at slutte af med god indsats og meget gerne en sejr, efter seks nederlag i træk, trænger Dalum holdet i den grad en succesoplevelse at gå på sommerferie med. Spillerne og staben bag holdet har gjort hvad man kunne i dette resultatmæssige lidt dårlige forår, men vi må konstatere, at det trods de mange gode intentioner, har der lige det sidste manglet i for mange afgørende situationer og for mange kampe er derfor blevet tabt.
Den sidste kamp inden pausen er altid lidt speciel, da der går lang tid inden man kan revanchere en dårlig indsats. Set i det lys vil det også være dejligt med en sejr over AaB i sæsonafslutningen. I den omvendte kamp i Dalum for fem uger siden stod der Dalum på stort set hele kampen, men alligevel blev kampen tabt med 1-0 på en Aalborg scoring nærmest fra midten. Statistikken af forsøg indenfor målrammen var vel i laget 12-2 i Dalum IFs favør, men en god Aalborg keeper stod i vejen for det hele og dermed blev kampen tabt.
Dalum IF- truppen ligner meget truppen fra sidste weekend, da holdet fortsat er uden de skadede Julius Erfurth og Rasmus Skovgaard Jensen, men til gengæld er Henrik Gradhold Ravensbeck tilbage på Dalum holdet, ligesom der ingen karantæner er her til sæsonens sidste kamp i Danmarksserien.