Menu

Smalt nederlag på Amager

image Her en situation fra opgøret mod AB Tårnby i Dalum. Lørdag på Vestamager var der igen mange tætte situationer i felterne (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
20. maj 2023 kl. 17:48
  1. Division, Kvalifikationsspillet

    Smalt nederlag på Amager

AB Tårnby – Dalum IF 2-1 (2-1)

0-1 (14. Min.) Bertram Maag Olsen
1-1 (18. Min.) Mattheo Cliford
1-2 (33. min.) Mads K. Eriksen (selvmål)

Dalum Ifs divisionshold kunne desværre ikke følge op på den sejrrige hjemmekamp mod AB Tårnby. Dalum IF tabte nemlig lørdag eftermiddag med 2-1 på Vestamagers Idrætsanlæg efter en generelt chancefattig kamp, hvor Dalum IF endda var så venlige selv at lave sejrsmålet.

Det var med en vis optimisme Dalum IF kørte over Storebæltsbroen lørdag formiddag mod destinationen på Ugandavej, hvor AB Tårnby spiller sine hjemmekampe. Det blev da også en ganske jævnbyrdig forestilling på den hårde og lidt ujævne grønsvær, men det var naturligvis ens for begge mandskaber.

Indledningen på kampen var ganske forsigtig for begge hold og der skete ikke alverden. Det var dog hjemmeholdet der var i teten og spillede sig frem til nogle hjørnespark, som Dalum forsvaret tog sig af uden at give egentlige chancer til hjemmeholdet.

Lidt ud af ingenting fik Dalum efter små 15 minutters spil sat en omstilling sammen, dog blev forsøget i første omgang flot reddet af værternes målmand, men Bertram Maag Olsen var hurtigt over returen, som han med stor sikkerhed sendte fladt i mål og dermed havde Dalum fået en drømmestart på kampen.

Efterfølgende blev Dalum spilerne lide defensive nok i tanke og handling og hjemmeholdet var i boldbesiddelse næsten hele tiden. Desværre for Dalum IF holdt føringen derfor kun fire minutter, da hjemmeholdets udnyttede en for kort clearing til at sparke bolden fladt i mål uden chance for Dalum keeper Mads K.  Eriksen og dermed var den igen lige 1-1.

I den resterende del af første halvleg skete der ikke alverden og ganske symptomatisk var det en Dalum fejl som førte til den næste scoring. Den kom efter 33. minutters spil og som mange gange før på en høj bold ind i feltet. I dette tilfælde var det et hjørnespark som Dalum keeper Mads K. Jørgensen uheldigt kom til at slå bolden i nettet i et forsøg på at redde bolden. Ikke et ondt ord til den unge Dalum målmand, som i mange andre situationer har reddet Dalum for scoringer.

Første halvlegs sidste kvarter skete der ikke alverden og de to hold gik dermed til pause med 2-1 til hjemmeholdet. Til gengæld kom Dalum friskt ud til anden halvleg og fik sat hjemmeholdet under et vist pres. Selvom bolden flød ganske flot i flere situationer kom gæsterne ikke frem til den helt åbne chance, som kunne have betydet udligningen.

Det var så hjemmeholdet der fik anden omgangs største chance. En lang bold frem blev pludselig ganske farlig med en friløber til hjemmeholdet som resultat. Heldigvis for Dalum blev det flotte lop lige en centimeter for højt, da bolden tog undersiden af overliggeren og sprang i spil igen.

Dalum spillerne forsøgte ihærdigt at fremtvinge udligningen med nogle lange bold frem mod AB Tårnbys forsvar, men rigtigt farlig blev det aldrig og derfor kunne hjemmeholdet bogføre en smal 2-1 sejr. Dette kunne der alt i alt ikke indvendes alverden i mod, men Dalum spillerne kan trods alt være rimeligt tilfredse med indsatsen.

Der kommer heldigvis en ny chance i næste weekend hvor Dalum IF hjemme i Rema 1000 Park Dalum møder IF Lyseng med kampstart kl. 13.00.


Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk