Menu

Smider to points til sidst

image Her en situation fra kampen mod Marstal/Rise i efteråret (Arkivfoto: Robert Hierath)
Lars Mejnert, seniorformand / Jan Klivager Larsen, sportskoordinator & bestyrelsesmedlem
03. april 2026 kl. 16:17

GF Fynserien

Smider to points til sidst

Marstal/Rise – Dalum IF 1-1
(0-1)

0-1 (9. min.) Gustav Findsen
1-1 (93. min.) Jens Kildegård Knudsen

Dalum Ifs GF Fynseriehold smed dybt inde i overtiden 2 points i Marstal Skærtorsdag, da hjemmeholdet Marstal/Rise meget ærgerligt udlignede i det 93. minut.

Dalum IF fik en god start på kampen mod Marstal/Rise, da Gustav Findsen bragte Dalum foran allerede i det 9. minut efter at Simon Stendahl Johansen havde næstsidste Dalum fod på bolden. Dalum spillerne var konstant på bolden i første halvleg, hvor flere større tilbud blev misbrugt, omvendt spillede Marstal/Rise noget mere direkte og forsøgte sig med indlæg, som hevr gang blev afvist af Dalum IFs forsvar. Derfor måtte gæsterne gå til pause med en alt for beskeden føring på 1-0.

Anden halvleg blev mere åben, men stadig med Dalum IF mest på bolden, mens hjemmeholdet kom frem til flere hjørnespark, som i et par tilfælde blev ganske nærgående. Dalum IF havde også i anden omgang flere større chancer uden at disse blev udnyttet.

Alligevel så det ud til at Dalum kunne tage tilbage til Fyn med en beskeden 1-0 sejr. Dette blev så forpurret af en scoring i det 93.minut af Marstal/Rises Jens Kildegård Knudsen. Han tog tog chancen langt udefra. Boldens bane så lidt finurlig ud og snød derfor Laurits Lindgaaard Larsen i Dalum Ifs mål.

Dalum IF blev dermed straffet for ikke at score som minimum 2-0 målet og måtte skuffede tage tilbage til det fynske. Sæsonstarten med to gange 1-1 har været noget ærgerlig, da holdet indenfor de sidste 5 minutter i begge kampe har smidt sejren. Heldigvis er der mange kampe endnu og næste modstander er Kerteminde på lørdag hjemme i Dalum. Lad os i den kamp håbe at Dalum får årets første sejr i kampen mod Christian Overbys tropper fra badebyen.


Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk