Menu

Spændende rutineret angriber klar for Dalum IF

image (Foto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
24. august 2020 kl. 19:11

Dalum IF er utroligt glade for at kunne præsentere den stærke og rutinerede angriber Fiton Durguti som ny Dalum spiller. Fiton kommer fra vore divisionskolleger FC Sydvest og er naturligvis klar til debut for Dalum IF i premieren den kommende weekend.

Dalum IF har spurgt Fiton Durguti hvilke forventninger han har i forbindelse med dit klubskifte til Dalum IF, både i forhold til dig selv og men også til Dalum IF ?
”Hvis vi skal starte med mig selv, så er det min plan at bidrage med min energi og vilje. Dalum har en forholdsvis ung, men også rigtig dygtig trup, og her forventer jeg at jeg bliver én af dem der kommer til at gå forrest og viser vejen, både til træning og kampe. Jeg vil gerne hjælpe holdet med at blande sig i toppen af rækken. Dalum spiller mere offensiv fodbold end min tidligere klub, hvorfor jeg forventer at kunne bidrage med flere mål. Mine forventninger til Dalum har været gode hvad angår forhold og klubmiljø, men min modtagelse har været alt over forventning. Mine medspillere virker fantastiske og forholdene er super gode! Jeg har store forventninger til sæsonen med Dalum”.

Fiton fortsætter:
 ”Dalum & jeg har haft et godt øje til hinanden i noget tid. Med en god afslutning i FC Sydvest var det på tide at ord blev til handling. Dalum IFs spillestil passer bedre til mit spil og de kvaliteter jeg har, sagt med andre ord, så er jeg sikker på, at jeg hos Dalum kan udfolde mig og vise mine rigtige styrker som spiller og hjælpe holdet mod succes. Jeg er sikker på at Dalum kan være med til at rykke mig som spiller og at jeg kan være med til at rykke Dalum som klub. Vi er uden tvivl et godt match”.

Sportschef Jesper Rasmussen udtaler:
”Et par uger inden sæsonstart har vi fået tilgang af Fiton Durguti. Fiton Kan spiller de forreste pladser, som angriber eller kant, og er blevet 28 år. Han kommer til fra FC Sydvest, hvor han har spillet de seneste sæsoner.
Tidligere har han igennem flere sæsoner tørnet ud for Kolding BK i Danmarksserien. Fiton er en hurtig, direkte, og aggressivt pågående angriber, der altid skaber uro i de bagerste geledder hos modstanderne”.

Vi byder Fiton Durguti velkommen i det fynske, hvor vi håber at han i efteråret, som han plejer, finder vej til netmaskerne for Dalum IF. Fiton kan opleves på lørdag kl. 14.00 på Dalum Stadion, hvor det sjovt nok er Durgutis tidligere klub FC Sydvest der kommer på besøg.

 

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk