Menu

Spillerportræt Artin Montänez

image
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
20. september 2023 kl. 18:04

Dalum IF fik i sommerpausen tilgang af den 26-årige midtbanespiller Artin Montänez. Præsentationen af Artin har trukket lidt ud, da Artin desværre har gået med en drilsk skade i de sidste 5-6 uger.

Artin fik de to kampe mod OKS og kampen mod Marienlyst på CV’et, men siden har der desværre været lidt stille omkring Artin i forhold kampe for Dalum IF. Artin har den sidste måneds tid passet genoptræningen og heldigvis går det fremad for den teknisk stærke midtbanespiller, så forhåbentlig er han igen snart klar til igen at kunne spille turneringskampe for Dalum IF.

Dalum IF bad Artin om at beskrive sig selv som fodboldspiller:
I det meste af min ungdom har jeg spillet i B1909. Derefter tog jeg til OKS, Marienlyst, Hjemly (Idrætsefterskole), tilbage til B1909, Stige BK, B67 og senest Åsum IF.
Jeg vil mene min fodboldkarriere er lidt speciel og atypisk, da jeg for det meste af tiden kun har spillet Serie 2 og lidt Serie 3. Jeg har altid fået at vide at jeg har evnerne til at spille på højere plan, men jeg har aldrig rigtigt troet på mig selv. Det har været mit største problem og det har uden tvivl begrænset mig som fodboldspiller. Forhåbentligt vil denne mulighed med Dalum IF og med min alder, være tiden til at rette op på tingene og nyde min fodbold. Jeg vil beskrive mig selv som en meget teknisk spiller, som godt kan lide at have bolden i fødderne og fordele boldene, nærmest som en "playmaker".


Artin fortsætter:
Mine forventninger til mig selv er at gøre mit bedste til træning og kamp. Samtidig at udvikle mig selv både som menneske og fodboldspiller og være til rådighed for holdet når der er brug for det. Jeg er typen som arbejder stenhårdt og er villig til at bidrage på alle måder.
Mine forventninger til Dalum IF er jo at vinde så mange kampe som muligt og forhåbentligt slutte af på toppen. Jeg ved standarden er høj og derfor skal vi også sigte højt. Der er kæmpe potentiale i dette hold og det er tydeligt at se at vi kan nå langt sammen. Det er et ungt hold med masser af dygtige fodboldspillere, og det er selvfølgelig dejligt at være en del af. 

Dalum IF er glad for at have Artin Montänez i Danmarksserie truppen, hvor Artin desværre grundet sin skade ikke har fået så mange spilleminutter endnu. Vi der sikrer på at Artin når han bliver helt klar vil bidrage på vort Danmarksseriehold med hans teknisk anlagte spil, så vi glæder os meget til at han bliver helt spilleklar igen. Artin er en rigtig klubspiller og har allerede, selvom det som ny i en klub altid er trist at blive skadet, bidraget med hans flotte menneskelige egenskaber.

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk