Menu

Stærk midtbanespiller i Dalum IF

image Lasse Seistrup Clausen og Jens Lolch viser den trøje frem som Lasse skal spille i for Dalum IF
Jan Larsen, sportskoordinator
23. juli 2021 kl. 18:10

Dalum IF har lavet aftale med den 22 årige stærke midtbanespiller Lasse Seistrup Clausen, som kommer til Dalum IF fra FC Sydvest.

Vi er meget glade for at kunne tilknytte Lasse Seistrup Clausen i Dalum IF, da vi mener han er en komplet midtbanespiller, som er meget alsidig og kan faktisk spille både centralt og på kanterne på midtbanen. Vi har fulgt Lasse et stykke tid og vi mener at han kan forstærke vort hold, hvorfor vi er utroligt glade for at han takkede ”ja” til at spille i Dalum IF.

Lasse Seistrup Clausen havde følgende kommentarer ved aftalens indgåelse:
Jeg forventer i den kommende sæson at jeg kan komme ind på holdet og bidrage med nogle af de kompetencer, som jeg mener at jeg selv har. Det er bl.a. en seriøs tilgang, hårdt arbejde og en god ro på kuglen. Dertil forventer jeg at vi som klub, kan med et stærkt set-up og hårdt arbejde, spille os ind i kampen om top 6 i den kommende sæson. 

Først og fremmest er jeg rigtig glad for at det er lykkedes at lave en aftale med Dalum IF. Dalum har jeg mødt en masse gange i forbindelse med min fortid i FC Sydvest. Jeg har altid synes at Dalum har spillet god fodbold og haft et stærkt hold, hvilket jeg glæder mig til at blive en del af i den kommende sæson. Desuden har jeg fået et rigtig godt indtryk både af klubben, staben og ikke mindst mine fremtidige holdkammerater"

Dalum IFs sportsdirektør Jens Lolch udtaler:
Lasse Seistrup Clausen er en yderst kompetent spiller som kommer til fra FC Sydvest, hvor han har været en fast del af deres Divisionshold de seneste sæsoner, hvor han trods sine kun 22 år er en pænt rutineret spiller med næsten 100 Divisionskampe.

Lasse er super seriøs med sin fodbold. Han er teknisk rigtig god, med stort overblik, rolig i omgangen med bolden samt væsentligt også meget arbejdsom både defensivt og offensivt.

Da vi fik muligheden for at tilknytte Lasse til vores Divisionstrup i den kommende sæson, var vi ikke i tvivl om han ville kunne tilføre holdet både kvalitet og stabilitet.

Så det var nemt for os at beslutte at han kunne være en god spiller for Dalum IF”.

Dalum IF spiller træningskamp på lørdag kl. 13.00 mod netop FC Sydvest på Dalum Stadion

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk