Status med Nicolai før Næsby kampen

Sæsonen 2020/2021 er så småt ved at være afsluttet, da der kun resterer to kampe, nemlig lørdagens lokalopgør mod Næsby og så en afsluttende tur til Holstebro næste lørdag.
Dalum IFs 2. divisionshold skiftede som bekendt trænerteam i vinterpausen, hvor cheftræner Nicolai Friborg Johansen sammen med assistenterne Jesper Lyngsø Kjærulff og Christian Overby.
Her to kampe før sommerpausen har vi talt med cheftræner Nicolai Friborg Johansen.
Hvordan er du tilfreds med foråret, både resultat- og spillemæssigt her inden de to sidste kampe ?
”Tilfreds er vel et stort ord. Har endnu ikke rigtig reflekteret over hele sæsonen men mine første tanker er, at jeg havde håbet på mere.
Når det så er sagt er alle de hold over os bedre og så er det vel fair nok vi ligger hvor vi ligger”.
Er der nogen elementer i 2. division som har overrasket dig i dette fodboldforår ?
”Ikke rigtigt. Fysikken og evnen til IKKE at sætte bolden for meget på spil er "desværre" kernen, hvis man gerne vil spille med i toppen, måske lige med undtagelse af Aarhus Fremad og B.93. Vi har indkasseret 16 mål fra standarter, det fortæller sin egen historie.
I Dansk fodbold snakker man meget om organisation og relationelle færdigheder, ikke det mest sindsophidsende fodbold men sådan er division i vest. Syntes der er lidt mere fodbold i den anden gruppe. Men vi må ændre dette og tilpasse os i det fysiske spil”.
Hvordan vil du forberede holdet frem mod den nye sæson og er der noget du vil gøre anderledes end her i foråret ?
”Truppen SKAL forstærkes. Tænker 4-5 spillere direkte i start 11’veren. Så skal vi prøve, at bringe deres spillemæssige kompetencer mere i spil, som vi især startede på mod B.93 i sidste weekend, vores bedste kamp under mig iøvrigt.
For mange er groet fast. Har ikke udviklet sig i et stykke tid. Har ikke stillet nok krav/ønsker til sig selv. Tror hvis man ser på deres individuelle kompetencer så kan de det samme som for 2,3 år siden. Det er en udfordring...
Metoden er den samme. Planen blev ændret op til B93 og de sidste 2 kampe vil blive brugt på at udbygge dette, så vi fra næste sæson skal nå et andet niveau. Især bundniveauet, hvilket har været....... vanvittigt lavt, desværre”.
Der venter dog endnu to kampe inden pausen og den første er som bekendt lokalopgøret mod Næsby på Dalum Stadion. Hvilken kamp forventer du at den bliver ?
”Jeg så den først kamp i Næsby. Tja.... tænker den stadig gør ondt i Næsby Bk., og med rette. De har noget at spille for.
Vores spillere skal spille for, at vise deres berettigelse på holdet. Sidste hjemmekamp, blev vi "udstillet" på moden-/parathed..... Vi skylder især os selv, samt menneskerne omkring holdet, investorer, fans samt Dalum IFs mange medlemmer lige at skrue lidt op for intensiteten og koncentrationen.
Håber det sker og mange tak til alle for opbakningen til holdet !
Dalum IF håber naturligvis at slutte godt af ikke mindst i lørdagens lokalopgør mod Næsby med kick-off kl. 14.00 på Dalum Stadion.
Vigtig tilskuerinformation
Grundet Cortonarestriktionerne skal alle tilskuere registreres derfor vil der kun være adgang til Dalum Stadion via køb af billetter på nedenstående link:
https://boldbillet.dk/show/event/dalum-vs-naesby-29-maj-2021
Der vil således ikke være adgang ved køb af billetter ved indgangen. Derudover skal alle stille med en coronatest / -pas der er negativ og højest 72 timer gammel eller et corona vaccinationspas. Samtidig skal du have gyldig legitimation med i form af kørekort, sundhedskort eller pas (hvis du ikke har medbragt gyldig legitimation og købt billet refunderes billetten ikke)
Husk at du bedes medbringe din egen stol der skal udgøre en fast siddeplads i det område der passer til billetten, samt at skal du benytte mundbind når du ikke er siddende på din faste plads. Du bedes dog begrænse din færden på Dalum Stadion så meget som overhovedet muligt.
Der vil der kun være adgang gennem hovedindgangen mod Dalumgårds Alle og kom i rigtig god tid før kampstart.
DBU kort, sponsor- og alle andre former for sæsonkort er jf. coronaprotokollerne ikke gyldige.