Menu

Steen Klingenbjerg forlænger med Dalum IF

Casper Hansen
20. februar 2015 kl. 09:22
Serie 1: Dalum I.F. forlænger kontrakten med cheftræner Steen Klingenbjerg.

Onsdag aften underskrev sportschef Allan Jensen og seniorformand Jan Hansen en kontraktforlængelse med cheftræner Steen Klingenbjerg. Steen har siden den 1. juli 2014 stået i spidsen for Dalum I.F.'s hold i Serie 1. Et hold der fremadrettet skal bruges som udviklingsplatform for de spillere der kommer op fra hhv. U17- og U19-afdelingerne.

Smilene var derfor store da blækket på papiret var tørt. Efter at have været cheftræner i Glamsbjerg I.F. i to sæsoner takkede Steen ja til udfordringen som 2. holdstræner i Dalum I.F i sommers. Steen faldt hurtigt så godt til i klubben at han nu har forlænget kontrakten, der oprindeligt løb til udgangen af indeværende sæson.

Kontraktforlængelsen vil give arbejdsro de næste to år. En arbejdsro der skal styrke Dalum I.F. til en fremtid, hvor et af målene er at videreudvikle den træningskultur, der gennem det seneste halvandet år er blevet udviklet på Danmarksserien. Denne kultur skal videreføres så den også omfatter Serie 1 samt U17- og U19-afdelingerne.

Kontraktforlængelsen betyder at Steen Klingenbjerg vil stå i spidsen for Dalum I.F.'s hold i Serie 1 frem til 31. december 2016.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk