Stor opgave flot løst

Efter en katastrofe start på sæsonen både spil- og resultatmæssigt havde Dalum/Næsby 2. divisions kvinder i dag en stor opgave foran sig mod topholdet fra Brabrand.
Sæsonstarten har båret præg af, at mange spillere har været på ferie på skift, samt at vi har måtte sige farvel til en forsvar-legende på hold i Camilla Faldt Hansen. Den sidste uge er gået med, at få holdet mentalt op på et andet niveau i forhold til de første to kampe og trænet forsvarsspil.
Kampen kommer godt fra start. Dalum/Næsby har god kommunikation og bevægelighed og får flyttet bolden hurtigt rundt med ro og tålmodighed. Efter en halv times spil lykkes det efter et flot indlæg, som Sofie Søderholm sætter sikkert ind lykkedes det hjemmeholdet at komme på 1-0. Herefter bliver spillet mere hektisk og Brabrand kommer til enkelte chancer. Endnu et indlæg som holdet nye spiller, Kamilla Ørskov Jensen, sender i nettet og derved kan Dalum/Næsby gå til pause med en 2-0 føring.
Fokus i pausen er at holde koncentration og tempo. Allerede efter få minutter lykkes det dog Brabrand at reducerer efter et hjørnespark.
Brabrand kommer mere ind i kampen, dog uden at producere de store chancer. På trods af endnu en periode hvor pigerne har svært ved at finde struktur, alligevel får Alberte Greinert plads på venstrekanten og bringer Dalum/Næsby pigerne på 3-1 der også bliver kampens slutresultat.
Trine Roesdahl konkluderer: ”En kamp vi på mange måde kan være tilfreds med, men også med en forventning om at vi skal bygge yderligere på niveauet og kvaliteten herfra."