Stort nederlag i Aadalen

Dalum IFs 2. divisionshold kom godt og grunddigt ned på jorden efter sidste weekends flotte 5-1 sejr over Næsby, da holdet lørdag tabte med hele 6-0 til OBs U19 Ligahold. OB topper U19 Ligaen og spillede en flot kamp, men alligevel spillede Dalum mandskabet langt under niveau.
Fyens Stiftstidendes nykronede sportsredaktør Leif Rasmussen udtrykte det vel egentligt meget klart på www.fyens.dk, da han skrev at Dalum IF blev godt og grundigt rundbarberet og at OB specielt i første halvlegs sidste 25 minutter splittede Dalum IF godt og grunddigt. Kort og præcist.
Dalum If startede egentlig kampen ganske godt, også selvom OB kom foran allerede efter 8 minutters spil, men Dalum holdet kom frem til et par kæmpe chancer, som dog ikke blev udnyttet. Indtrykket efter det første kvarters velspillede fodbold, var da også at de to hold stod godt til hinanden. Derfra af gik nærmest også alt galt for Dalum IF, som gang på gang lod sig overspille, hvilket betød at OB forholdsvis nemt kom frem til chancer. Fra de tyvende minut og 10 minutter frem lykkedes det således for OB at score hele tre gange, mod et Dalum hold, som alt for let lod sig overspille på midtbanen, ligesom bagkæden ikke var i stand til at få afviklet situationerne. Derfor kunne OB gå til pausen med en klar men også alt for stor 4-0 føring.
Anden halvleg blev bedre for Dalum IF holdet, også selvom det på ingen måde blev prangende. Dalum holdet stod dog bedre på banen også selvom holdet heller ikke efter pausen spillede op til vanligt niveau. Det lykkedes derfor OB at score yderligere to gange, således at det meget talentfulde OB hold sejrede med de velkendte tenniscifre 6-0. Dalum IF kom efter pausen da også frem til et par pæne forsøg, hvor nytilgangen fra Fredericia Mads Isaksen var tættest på med et forsøg på indersiden af stolpen.
Sammenfattende må det konstateres efter lørdagens indsats, at Dalum IF efter nogle ellers fornuftige træningskampe, at holdets bundniveau skal hæves betragteligt i fodhold til kampen mod OBs 19 Liga, hvis forårssæsonen ikke igen skal gå hen at blive en ren gyser for Dalum IF. Fodbold er dog sådant indrettet, at det ikke altid er at bolden løber den rigtige vej, men det er vigtigt specielt i disse situationer, at alle udviser en stod grad af ærekærhed, når modgangen melder sig, kun sådan kommer man styrket igennem den enkelte situation på banen, kampen og i sidste ende også turneringen. Det plejer at kendetegnet holdet men det manglede for oftei lørdagens kamp.
Heldigvis er der mulighed for hurtigt at revanchere sig, og det vil Dalum drengene ganske givet gøre alt for, allerede næste lørdag, hvor Dalum IFs 2. divisionshold besøger et af topholdende i Danmarksserien, nemlig Otterup med den tidligere Dalum spiller Benjamin Nielsen i stalden. Kampen spilles i Otterup med kick-off kl. 13.00.