Svær søndag i det sjællandske
Næstved BK - Dalum I.F.
Danmarksserien
Søndag d. 24. maj 2015
Kl. 13.00 – Næstved Stadion
Efter sidste lørdags sejr over Slagelse B&I i en svær kamp, så venter der det formstærke Dalummandskab endnu en vanskelig opgave på udebane mod Næstved BK. Tungen skal fortsat holdes helt og aldeles lige i munden hvis der skal fuldt udbytte med hjem fra det sjællandske. Det bliver langt fra nemt da Næstved BK trods deres placering i den nedre halvdel, har gjort det ganske godt i foråret.
Så selvom en overlevelse i Danmarksserien synes langt væk og utopisk teoretisk, vil det derfor formentlig føles som en halv overlevelse for det grønklædte hjemmehold, at stikke en kæp i hjulet på Dalummandskabets maskine.
Den omvendte kamp endte 1-1 på Dalum Stadion. Dalummandskabet kom planmæssigt i front, og skabte flere store chancer. Men når disse ikke udnyttes, så går det nogle gange galt. Næstved BK fik udlignet, og det rødblusede hjemmehold måtte går fra kampen med et enkelt point.
Alligevel så er der gode muligheder for at få point med hjem i morgen søndag. Truppen er på nær enkelte undtagelser skadesfri, og for hver weekend vender en spiller tilbage fit for fight. Men som tophold vil alle helt naturligt gerne slå os. Det skal vi være forberedte på, og må derfor igen i morgen tage favoritrollen på vores røde kappe. Heldigvis udstråler alle mand ro, og der spilles med stor tålmodighed.
God kamp gutter!