Menu

Thisted FCs panser skal nedbrydes

image Frederik Humlegaard er røget på halen i en tidligere kamp mod B. 93. Mads Raben er tilsyneladende ikke specielt tilfreds med udviklingen... (Arkivfoto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
30. marts 2021 kl. 19:40

Dalum IFs 2. divisionshold spiller Skærtorsdag den 1. april kl. 14.00 den første af to spændende påskeopgør, da Thisted FC gæster TOTALBANEN i et opgør, hvor der desværre fortsat ikke må være publikum på lægterne. Kampen er en udsat kamp fra efteråret, hvor Nordjylland som bekendt var nedlukket en periode.

Der venter ganske givet Dalum spillerne en vanskelig men ikke helt uløselig opgave, selvom Thisted FC er kommet godt fra land her i foråret. Hvor det i fem kampe er blevet til tre sejrer, en uafgjort samt et nederlag til Middelfart. Specielt to forhold har været kendetegnet for Thisted, nemlig det faktum at Thisted i de omtalte fem kampe kun har lukket mål ind i den ene nemlig kampen mod Middelfart, så det er noget af et forsvarspanser Dalum spillerne skal nedbryde for at få scoret.

Det andet forhold er den måske største profil i 2. division spiller i Thisted FC i form af den alsidige 24 årige Yao Dieudonne, der da også har scoret samtlige fire Thisted mål på denne side af Nytår. Yao har tidligere været på kontrakt i OB, hvor det gennem tre sæsoner blev til relativt beskedne 19 kampe, derudover er det blev til to sæsoner i Vendsyssel FF. Yao Dieudonne er et godt eksempel på hvad 2. division også kan, nemlig at være med til at forløse potentiellet i talentfulde spillere, som måske er gået lidt i stå på en finere adresse end 2. division. Yao Diodeunne kommer på et tidspunkt igen nok til at spille på aller højeste niveau igen enten her Danmark eller andetsteds.

For Dalum If gælder det om at komme på pointsporet igen efter to kampe der ikke kastede noget af sig til saldoen, så det er indtil videre blevet til de 3 points fra Frem kampen. Det er derfor vigtigt at spillerne finder tilbage til det spillemæssige niveau fra kampen mod Frem, hvor mange ting gik op i en højere enhed. Den fysiske indsats har som altid været upåklagelig i alle tre kampe, men i de seneste to har spillet fungeret fint i perioder, hvor Dalum også har domineret kampene, men ikke har formået at udnytte de muligheder som der bød sig. Derfor vil de rødklædte spillere gøre alt hvad der står i deres magt for at udfordre Thisted optimalt i samtlige 90 minutter og gerne nedbryde gæsternes forsvarsværker, således at samtlige 3 points blive i Dalum i denne omgang. Så er det bare at håbe på at det også lykkedes….

I forhold til Sydvest kampen er såvel August Nielsen som Jonathan Kjær tilbage fra deres ene karantænedag, mens der ikke er kommet nye spillere i karantæne, så trænerteamet har lidt flere alternativer at vælge imellem til Thisted kampen.

Kampen kan som vanligt opleves gennem Ekstra Bladets streaming på følgende link:   
https://ekstrabladet.dk/kampagner/2division-klubtilbud/?utm_id=8762187817

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk