To nye spændende spillere i Dalum IF

Dalum IF kunne i sidste uge berette om indgåelse af fire kontrakter med egne profiler. Nu kan vi med stor glæde informere om indgåelse af kontrakter med den 22 årige englænder Joshua Lewis Hazell samt den 27 årige Lester Rolland Hayes III fra Puerto Rico.
Joshua Lewis Hazell også kaldet Josh blev allerede som 6 årig scouted til Norwich Citys academi. Her var han i hele 11 år, hvilket helt naturligt har givet ham en masse kompetencer og færdigheder. Dette har gjort ham til den spiller han er i dag og for at fortælle noget om den kvalitet der var på academiet, er der 3 spillere på Joshs årgang som netop har været med til at spille Norwich op i Premier League. Josh klarede dog ikke det svære cut fra ungdom til senior, men blev scouted til Spanien, hvor Dalum IFs cheftræner Nicolai Friborg Johansen kender ham fra.
Dalum IF har lavet en kæmpe indsats for at tilknytte Josh Hazell vor 2. Divisionstrup og heldigvis er det lykkedes. Han er enormt rolig både som spiller og person. Ydmyg og dog stadig med kæmpe positiv og energisk tilstedeværelse. Og så er han dygtigt skolet forsvarsspiller med store kompetancer i sin positionering, beslutningstagen og samt yderst stærk på bolden.
Josh Hazell er kommet til Dalum IF for at spille og udvikle sig både som spiller samt ikke mindst som menneske. Planen er han skal have fast arbejde foruden at spille for os. Dalum IF er enormt glade for Joshs ankomst og når han finder sig til rette er vi sikrer på, at han bliver en gevinst for vort divisionshold.
Den anden tilgang er som anført ovenfor Lester Rolland Hayes III - også kaldet "Tre". Han er en målsøgende angriber og har for nylig fået debut for Landsholdet i Puerto Rico i to kampe mod Bahamas og Guyana.
Siden 2016 har Lester haft kontrakter i Spanien på Tercera niveau, som er 3. niveau i det fodboldglade Spanien. I de sidste 3 sæsoner har han lavet 21 mål tilsammen i 53 kampe. Dalum IFs cheftræner Nicolai Friborg Johansen mødte Tre første gang i Spanien. Ved mødet blev Nicolai nærmest slået omkuld af Lesters tilstedeværelse og positive måde at gribe livet an på og ikke mindst den professionelle energi på fodboldbanen. Nicolai kontaktede derfor hans agent og rådgiver som han kendte fra hans tid i Spanien og efter skypemøder og en masse mails lykkedes det heldigvis at hente Lester til Dalum IF.
Lester er en tænker på banen og meget analyserende i sin tilgang til fodbolden. Han er fysiskstærk og tja.... bare super dygtig på banen. De øvrige Dalum spillere skal bringe Lester i scene på den rigtige måde, hvilket vi allerede har benyttet mange træningspas på i den måden Lester allerede har tilbragt i Dalum IF. Mål er desværre en mangelvare i næsten alle klubber, men Dalum IF håber at Lester kan være med til at løfte presset fra nogle af de andre dygtige offensive kræfter vi allerede har i klubben samt også selv at bidrage med nogle scoringer.
Dalum IF forventer at bringe både Joshua Lewis Hazell og Lester Rolland Hayes III i spil til den første tællende kamp i sæsonen, nemlig i pokalturneringen, Sydbank Cuppens første runde mod Kolding IF. En kamp der afvikles på tirsdag den 3. august kl. 18.00 på Dalum Stadion.