Menu

Tophold på besøg

image Mathias Munch Larsen i en hård nærkamp mod TPI for to uger siden (Foto: Robert Hierath)
Jan Larsen, sportskoordinator
19. oktober 2023 kl. 16:30
Tophold på besøg

Dalum IFs Danmarksseriehold møder på lørdag klokken 13.00 topholdet fra Boldklubben Marienlyst, som kommer på besøg i Rema 1000 Park Dalum.

Der kan vist ikke findes et Danmarksseriehold, heller ikke i de tre andre puljer, som kan matche lørdagens modstandere fra Marienlyst. Holdet fører da også denne pulje 3 med hele 8 points ned til Horsens FS på andenpladsen. Der er netop Horsens som er de eneste der har taget points fra Marienlyst i de første 10 kampe, da alle andre kampe er blevet vundet og de fleste ret klart. Marielyst har en suveræn målscorer på 31-7 – de sidste fire kampe er alle blevet vundet med en samlet målscorer på 16-2.

Cheftræner Lars Spinner Hansens Marienlyst-trup har da også en kvalitet, som er væsentligt bedre end mange af de hold Dalum IF havde fornøjelsen af at møde i 3. divisions i sidste sæson. Truppen er desuden meget bred så et par skader eller karantæner betyder ikke meget, da hele truppen må siges sagtens at kunne begå sig i hvert fald en række højere end Danmarksserien.

Akkurat som det var tilfældet i forrige weekend mod TPI har også Marienlyst en god håndfuld spillere der tidligere har slået sine folder i Dalum IF. Det er spillere som Mikkel Kjær, Diyar Hamza Ali, Frederik Humlegaard, Kasper Søby, Kristian Weber, samt de to unge Valdemar Astrup og keeper Victor Gjesse Bove-Qvistgaard. Det er navne som klinger godt i de fleste Dalum ører og derudover tæller truppen blandt andet spillere som Jonas Skærlund, Morten Munk og Ronny Larsen blot for at nævne nogen. Det er kvalitet fra ende til anden.

Det er vist ikke nødvendigt at være fodboldekspert for at konstatere at Dalum IF er kæmpe under dog i kampen mod Marienlyst, men den rolle kan vise sig at være et godt sted at være for de unge Dalum drenge. Der er ingen tvivl om at Dalum spillerne under ledelse af vor nye cheftræner Danni Nørgaard vil gøre alt for at byde Marienlyst op til dans. Dalum holdet har i de seneste kampe egentligt præsteret fornuftigt, men de to sidste kampe er desværre begge blevet tabt knebent. I lørdags ude mod OKS endda på en scoring efter 98 minutter og 33 sekunder – det er ikke hverdagskost i Danmarksserien med så meget tillægstid, men sådan blev det desværre på Okson Park, så den var svær at sluge.

Til kampen mod Marienlyst har Dalum IF desværre hele tre mand i karantæne. Det er fortsat Henrik Gravholt Ravensbeck og Frederik Kjær Hansen der afsoner sine sidste karantænedage fra udvisningerne mod TPI, samt Simon Stendahl Johansen der må sidde over efter sin advarsel mod OKS. Heldigvis viste andre i OKS-kampen i lørdags at være klar til at tage over, så det bruger vi ikke så meget tid på, men koncentrerer os om hvordan vi bedst kan drille topholdet fra Boldklubben Marienlyst med de spillere der er til rådighed.

Vi håber at ganske mange vil afslutte efterårsferien med et besøg i Rema 1000 Park Dalum på lørdag klokken 13.00, hvor David vil gøre alt for at besejre Goliat endda i et lokalopgør – det er sket før og vil med garanti ske igen, men spørgsmålet er om det bliver i kampen mellem Dalum IF og Boldklubben Marienlyst ??

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk