Træningsopstart for Danmarksserien
Tirsdag aften kl. 18.00 begynder forberedelserne til forårssæsonen 2015. Efter oprykningen til Danmarksserien tilbage i juni sidste år var målet ganske klart: Overlevelse i en stærk række med seks nedrykkere pga. DBU's strukturændringer. Indtil videre ser det heldigvis ud til at målet er realiserbart. For Drengene fra Dalumvej ligger godt til i tabellen på en flot fjerdeplads.
Men Danmarksserien (Pulje 2) er en ganske jævn og lige række hvor intet endnu er afgjort. Status er at Dalum I.F. i skrivende stund har to point op til den oprykningsgivende billet til 2. Division, mens afstanden ned til nedrykningsstregen lyder på seks point. Alt er i spil og forårssæsonen kan derfor gå begge veje for de fleste af rækkens hold.
Vi er dog ganske ydmyge omkring vores nuværende placeringen. For der vente de lokale rødblusede helte et svært forårsprogram, der bl.a. byder på udekampe i FA2000, Ledøje-Smørum, FC Sønderborg og ikke mindst lokalopgøret mod B1909. Så summa summarum har intet ændret sig i forbindelse med den definerede målsætning. Vi skal stadig kæmpe hårdt for at blive i rækken. Selvfølgelig vil vi gerne kigge opad, men man skal som sagt kunne kravle for man kan gå, hvorfor Dalum I.F.'s samlede fokus stadig er på at kigge nedad.
Træningen indledes i morgen tirsdag kl. 18.00 på kunststofbanen i Marienlyst. Herefter trænes der tre gange ugentligt. Første træningskamp er lørdag d. 31. januar kl. 12.00 mod FC Svendborgs 2. divisionsmandskab i Svendborg. Interesserede kan henvende sig til Sportschef Allan Jensen (tlf. 2929 5770) eller Cheftræner Kristoffer Johannsen (tlf. 2617 8346).
Alle nye som gamle er velkomne.