Menu

Velkommen til sæsonens sidste kamp i Lars R. Jacobsen Park mod Brabrand IF.

image
Martin Munck, Sportschef
09. juni 2017 kl. 23:05

En lang og svær forårssæson lakker mod enden. Et forår hvor vi desværre ikke har fået de point som vi havde håbet og troet på. Det kan der være mange grunde til at det er gået som det er. En af grundende er at vi har mødt nogle rigtigt dygtige hold, som bare har været skarpere på stort set alle parametre, men vi tager alle erfaringerne med fra det her oprykningsspil med videre, og ser trods alt positivt på fremtiden i Dalum IF.

Jeg fornærmer vist ikke nogle, ved at kalde mandagens præstation i Kjellerup for katastrofal, specielt i 1. halvleg var det en præstation langt under det niveau vi forventer både spillemæssigt samt på det mentale plan. 2.halvleg blev dog en smule bedre uden dog på nogen måde at være tilfredsstillende, og samlet set var det en indsats som var langt fra at give point.

Lørdagens modstander fra Brabrand har haft et fint forår, og kan med en sejr sikre sig oprykningen til 1. division. I mandags kunne de med en sejr allerede have sikret sig oprykningen hjemme mod Kolding IF, men tabte knebent med 1-0, og da det netop er Kolding som Brabrand kæmper med om den sidste oprykningsplads er intet afgjort endnu. Så vi må forvente et Brabrand hold som for en gangs skyld slipper tøjlerne og spiller frem ad banen fra første fløjt, da holdet har behov for at vinde for at være sikre på oprykningen. Men vi vil gøre alt hvad vi kan for at stikke en kæp i hjulet på Brabrand og vi ligger os ikke ned frivilligt !!

Samtidig er det cheftræner Kristoffer Johansens sidste kamp i spidsen for Dalum IF’s Divisionshold, efter 4 succesfulde år, hvor han har ført klubben fra Albaniserien og til 2.division endda med en kvalifikation til Oprykningsspillet som toppen på kransekagen. Så jeg håber spillerne vil give alt hvad de har i sig, og forhåbentlig give Kristoffer en sejr det fortjener han virkeligt. Vi vil meget gerne takke Kristoffer for hans kæmpe indsats for Dalum IF, og ønsker ham al mulig held og lykke fremadrettet. 

Med det vil jeg ønske alle en god kamp i Lars R. Jacobsen Park og på gensyn til efteråret.

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk