Vigtig Dalum sejr i Otterup

GF Fyn Serien
Vigtig Dalum sejr i Otterup
Otterup Bold- & Idrætsklub – Dalum IF 0-2 (0-1)
0-1 (45. min.) Bilal Nassar
0-2 (87. min.) Bilal Nassar (str.)
Dalum IF mødte ind til en bane – Intersport Arena Otterup - som blev slået lige op til kamp og som absolut indbød til at spille god fodbold.
Efter en meget lige første halvleg, hvor Dalum IF nok havde bolden mest og Otterup levede på kontra. Begge hold lige manglede det sidste for at komme til scoring, så det så længe ud til 0-0 ved pausen.
Kort før pausefløjt opstod så en mulighed til Dalum, da Otterups målmand og en forsvarsspiller ikke fik kommunikeret ordentligt og støder sammen. Bolden havnede ved Bilal Nassar uden for feltet, og han sparker med stor selvfølgelig bolden over de to Otterupspillere og i kassen til 1-0 føring, som det var dejligt for Dalum IF at gå til pause med.
I 2. halvleg fik Dalum spillerne mere fat i spillet, men som det ofte har været svært, får Dalum ikke den 2-0 scoring som kunne give ro på spillet. Nikolaj Hejn Rasmussen havde i den periode 2 afslutninger på overliggeren, men ind ville den ikke selvom det var tæt på. Derefter bølgede spillet frem og tilbage og som så ofte før frygtede man, at Otterup ville få udlignet, men drengene kæmpede virkelig for den sejr, som Dalum gerne vil have også selv om spillet ikke hele tiden var en toppræstation.
Dalum foretog en del udskiftninger i anden halvleg, blandt andet blev Nicolai Bechsgaard Nielsen sat ind på højre kant 15 minutter før tid og det gav bonus da der bliver begået straffe på ”Niels”.
Bilal tog straffesparket og omsatte det stensikkert til 2-0 og Dalum kunne dermed fortjent tage 3 points med hjem og spille sig op i midten af denne GF Fyn serie, som er utrolig jævnbyrdig.
Dalum Ifs serie 1, kvalifikationsrækkehold sikrede sig allerede fredag aften 3 points. Holdet vandt for tredje kamp i træk og denne gang gik det udover Agedrup-Bullerup BK. som blev besejret 3-0 efter 1-0 ved pausen. Sejren var ganske fortjent og blev sikret ved at Marcus Schousboe Sundman scorede de to første mål og Mikkel Hofstedt Rasmussen det sidste.
Den kommende uge står i pokalturneringens tegn. Dalum IF møder i Oddset Pokalen tirsdag den 6. maj kl. 18.15 MorudVeflinge på kunstgræsset i Morud. Det bliver spændende at se om Dalum kan sikre sig den tredje sejr i træk over det ellers meget velspillende tophold i GF Fyn Serien.