Menu

Vigtigt lokalopgør lørdag mod TPI

image Tobias Lindhardt højt til vejrs i 2-1 sejren over Fjordager i lørdags (Foto: Robert Hierath)
Jan Klivager Larsen, sportskoordinator
05. oktober 2023 kl. 18:26

Dalum Ifs Danmarksseriehold spiller på lørdag den 7. oktober 2023 kl. 13.00 det måske vigtigste lokalopgør i sæsonen, da modstanderen hjemme i Rema 1000 Park Dalum er Tarup/Paarup IF - i folkemunde kun kaldt TPI.

På TPIs mandskab er der mere end en håndfuld spillere som tidligere har spiller i Dalum IF. Ser vi startopstillingen fra den seneste kamp var der hele seks spillere af de elleve i startopstillingen som tidligere har spillet for Dalum IF. Der er ingen tvivl om at det gjorde meget ondt sidste sommer for seniorfodbolden i Dalum, men det skal vi ikke bruge kræfter på nu det er ”Schnee von Gestern”. Dalum IF er kommet videre og er glade for den unge spillertrup vi har nu, som der absolut kan udvikles på både som hold og individuelt.

TPI kom lidt haltende fra start i den nye sæson i denne Danmarksserie, men man skal ikke tage fejl af den fine kvalitet der er i truppen. TPI er da også ved at indhente det forsømte og har vundet de to seneste kampe med en samlet målscorer på 8-2. Specielt 4-2 sejren i lørdags mod et af topholdene Horsens FS er meget imponerende. Det var i øvrigt det første nederlag til ”De Gule Fare” fra Horsens, så det var noget at en konge indsats af TPI-spillerne.

Udover det er det lokalopgør som Dalum IF allerhelst vil vinde, håneretten i forhold TPI-spillerne og lederne skal ikke undervurderes, men ser du på stillingen er det igen en seks pointskamp for de to mandskaber.  Begge hold ligger med 9 points og dermed kun 1 points fra at komme op på den 5. plads som giver Oprykningsspil frem mod næste sommer. Vel er der mange kampe endnu, men det ville være dejligt hvis det kunne lykkedes at komme på forkant og den fordel får et vindende hold af lørdagens spændende lokalopgør.

Dalum IF kommer også ind til lørdagens lokalopgør med en sejr i bagagen. I lørdags blev Fjordager besejret meget fortjent med 2-1 i en kamp som Dalum spillerne sad tungt på, men alligevel blev lidt for spændende til sidst. Det var ikke holdets bedste kamp men det er stor kvalitet at kunne vinde de ”grimme” kampe, hvilket Dalum spillerne trods alt gjorde relativt sikkert. Ugen før spillede Dalum IF til gengæld måske sæsonens bedste kamp mod Hedensted og tabte, sådan kan fodbold være så underfundig.

Vi må sige at Dalum Ifs trænerstab og ikke mindst sundhedsdepartementet er oppe i højeste gear i forhold til dosering af træningen samt skadesbehandling. I skrivende stund ser det ud til at Dalum IF kan stille med en komplet trup. Rasmus Knudsen der i sidste weekend var fraværende af personlige årsager er hjemme igen og derfor naturligvis klar for Dalum. Glædeligt er det også at de to langtidsskadede Artin Montánez og Benjamin Y. Aarenstrup begge fik vigtig kamptræning for hold 2 i sidste weekend og snart kan få comeback på førsteholdet, måske allerede på lørdag.

Dalum Ifs spillere og staben omkring Danmarksserieholdet vil gerne bede om så stor opbakning til vort unge hold som overhovedet muligt. Kampen på lørdag kl. 13.00 i Dalum har stor vigtighed på flere parametre, så kom ud i det dejlige efterårsvejr og bak vort hold op. Vi vil til gengæld garantere et toptunet og kampklart Dalum hold som vil gøre alt for at vinde over TPI og det samme vil lørdagens gæster garanteret. Det kommer til at slå gnister….

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk