Biks & Bold for sponsornetværket før Næsby kampen

Lørdag den 17.10 stod den på lokalopgør mod Næsby, en kamp mange havde set frem til på grund af dens store betydning, så sponsornetværket var inviteret til forkamps arrangement under titlen " Biks & Bold".
Efter " Biksen" fik cheftræner Kristoffer Johannsen ordet hvor han gav forsamlingen lidt information om kampen, evt. slut placeringer, og i særdeleshed om et Dalum hold som var klar til at kæmpe om vigtige point i de sidste fire kampe.
Efter Kristoffers indlæg tog FDVs kasser Palle Helm ordet, og han kun berette om de mange gode tiltag FDV har gang i, og sluttelig glædeligt meddele at FDV igen kunne donere 100.000,00 kr. til arbejdet i Dalum IF, samt 50.000,00 kr. som er øremærket til opsætningen af 150 siddepladser på langsiden til forårets hjemmekampe.
Sæderne har vi fået, men har nu også fået økonomi til at færdiggøre projektet, således Dalum Stadion til foråret kan præsentere en langside med siddepladser.
TUSIND TAK til FDV og deres rigtig mange frivillige hjælpere som er med til, at de igen kan støtte Dalum IF.
Efter indlæggene var det tid til fodbold på Dalum Stadion- ikke mere om den kamp- kort fortalt- Biksemaden var rigtig god, et flot program, og det var vel det.
FDVs kasser Palle Helm med det store smil fremme
Som altid går snakken lystigt til netværks arrangementerne, dog ser
Casper Hansen lidt betænkelig ud.
Fotos: Robert Hierath