Trænings lørdag og afsluttende med trænings kamp mod Næsby

Lørdag tager divisions holdet for alvor fat på træningen frem mod en spændende forårsturnering hvor det ultimative mål er endnu en sæson i 2. division når efterårs turneringen fløjtes op i august.
Lørdag morgen samles truppen til morgenmad hvorefter den står på en gang træning som afsluttes med fælles frokost i klubhuset, og efterfølgende lidt social hygge inden den står på "lokal opgør" i en træningskamp mod Næsby.
Kampen spilles på Totalbanen ved Tingløkkeskolen og kick off er kl. 15.15, alle er naturligvis velkomne.
Udover "lokal opgøret" står den også på et gensyn med et par tidligere Dalumspillere som har valgt at prøve sig af i Næsby, men også et gensyn med trænerteamets to trænere, Kristoffer Johansen og tidligere ass. træner og sportschef Michael Nielsen som igen danner duo, denne gang i Næsby.
Efter kampen afsluttes dagen med evaluering og fælles aften spisning.