Der blev hoppet og hoppet

Dalum IF have søndag indbudt Dalum Ifs ungdomsafdeling til en stor hoppeevent i Jumping Fun I Odense.
Arrangementet blev en kæmpe succes med over 250 tilmeldte børn fra Dalum IF. Det var meget berigende at se de mange unge fodboldspillere – naturligvis både piger og drenge – hygge sig samtidig med at langt de fleste fik brugt rigtigt meget energi. Vi tænker at de mange Dalum IF forældre får en rolig søndag aften med nogle meget trætte børn.
Tre timer varede hoppe arrangementet og der blev udført tusindvis og atter tusindvis af hop i alle mulige afskygninger. Ind i mellem så det noget drabeligt ud, men alle kom tilsyneladende ud fra Jumping Fun uden de store skader. En fornemmelse af hvor mange der deltog kunne også måles af at de godt 250 børn satte intet mindre end over 80 liter Sluch Ice til livs søndag eftermiddag i Jumping Fun.
Dalum Ifs bestyrelse vil gerne takke de mange børn og ikke mindst de mange forældre for opbakningen til arrangementet. Tak for de mange pæne ord om arrangement, hvilket giver os i bestyrelsen mod og drivkraft til at se på andre muligheder til arrangementer der kan være med til at leve op til vort motto Én Klub Ét Fællesskab.
Sluttelig en stor tak til personalet i Jumping Fun Odense som styrede børnene sikkert og hurtigt igennem en fornøjelig eftermiddag.