Menu

Et trænertalent folder sig ud...

image Eva der overrækkes gaver fra spillerne til sæsonafslutningen
Trine Roesdahl
28. juni 2024 kl. 22:22
Eva Nielsen, der selv spiller U19 Division, har vist sig at besidde et stort talent som træner..

Krestine Ulrich har gennem flere år været forældretræner på årg 10 piger. Sidste år blev trænerteamet omkring U14-2 piger udvidet med en ung assistenttræner, Eva Nielsen. I takt med at Eva er blevet mere og mere tryg i opgaven som træner har Krestine og trænerkollega Kenneth Sulstad stille og roligt trukket sig mere og mere i baggrunden og i stedet for selv at lægge taktikken og give instrukserne, blot støttet op så Eva kunne få de bedste vilkår til at kunne fokusere på træneropgaven.

Krestine beskriver hvordan Eva flot kommer i gennem sæsonens sidste kamp:

" I sæsonens sidste kamp mødte Dalums U14-2 pigerne Næsbys U15 piger i U15 Liga 2 rækken. Det var en kamp om førstepladsen. Cheftræner Eva stod denne aften alene med pigerne. Der var forberedt en stærk opstilling med mange overvejelser undervejs for at stille stærkest. På vejen i bilen blev der snakket om, hvordan man bedst motiverede pigerne samt hvordan det ville være at stå alene med opgaven. Afsted gik Eva med 13 top spændte piger, der var lidt nervøse for at møde topholdet og i tvivl om de overhovedet kunne vinde den kamp.

Under opvarmningen var stemningen dog god omend meget koncentreret med tæt guidning af Eva.

Opstillingen blev givet og der blev spurtet de sidste spurte med hep fra Eva. Pigerne virkede meget motiverede. Der blev sagt god kamp og lavet kampråb, mens Eva trak sig tilbage sammen med de to udskiftere.

Kampen blev fløjtet igang. Pigerne kom bagud efter godt et kvarter. Eva kaldte på lidt intensitet og energi og det kom der. Det første mål susede ind og så var gejsten tændt. Et mål mere susende ind og et tredje.

3-1 ved pausen til Dalum pigerne. Eva samlede pigerne og tog nogle gode valg af omrokeringer og udskiftninger og sendte så pigerne i kamp igen med stor motivation. Næsby overtog kort varigt kampen indtil et selvmål fra Næsby gik ind som konsekvens af et intenst pres fra Dalumpigerne. Og to mere scoringer kom til. Kampen endte 5-1 til Dalum pigerne fuldt fortjent.

En glad og stolt træner der denne gang stod helt alene. Vi forældre er fulde af beundring over indsats fra denne unge pige.

Her er uden tvivl et kæmpe trænertalent, der elsker at arbejde med pigerne og ikke mindst er vild med fodbold og har en kæmpe spilforståelse. I bilen sagde Eva. “Det var helt vildt. Jeg sagde de skulle lave 1-2 og et minut efter gjorde de det bare. De er så seje.” Ja det er de uden tvivl, men det er du virkelig også, sagde jeg. En træner der forstår at skabe transfer viden og få pigerne til at omsætte det de træner til kampene. Virkelig stærkt. En af pigerne sagde efterfølgende. “Eva er virkelig den bedste træner jeg nogensinde har haft”. Vi holder fast på Eva så længe vi kan få lov og er fulde af beundring af den unge seje pige. "

Så stærkt Eva, men også et kæmpe tak til Krestine Ulrich og Kenneth Sulstad, der hele vejen igennem har støttet og givet plads til Eva. Begge er fantastiske eksempler på hvordan man som forældretrænere og holdleder kan hjælpe nye trænere godt i gang. 

På U14-3 har vi yderligere 2 fantastisk trænertalenter i Anne-Sofie Madsen og Anna Hoffmann. De har fundet stor fornøjelse i at lære helt nye fodboldpiger de basale elementer i fodbold samt glæden ved spillet og sammenholdet som fodbold giver.

Anna Hoffmann indstiller trænerkarrieren, forhåbentligt midlertidigt, for at finde tid til gymnasiet. Anne-Sofie Madsen fortsætter som træner sammen med Eva og hendes piger næste sæson.

Alle tre piger er "født og opvokset" som fodboldpiger i Dalum. Vi er mega stolte af Jer alle tre!

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk