Kan OB score mod Dalum IF

Tirsdag henunder aften går det endelig løs i den med spænding imødesete opvisningskamp mod OB. Der er kick-off kl. 18.45 i Rema 1000 Park Dalum, men kom i god tid, så du kan sikre dig en god plads. Husk entréprisen er reduceret til kun kr. 30,00 for voksne, mens unge på 18 år og derunder kommer gratis ind. Husk desuden at købe et kampprogram til kun kr. 10,00, da dette samtidig er en lodseddel til flotte præmier som trækkes i halvlegen.
Det er absolut sidste chance hvis du vil opleve det nyoprykkede 3F Ligahold inden sommerferien, da OBs trup og stab går på sommerferien efter kampen mod Dalum IF tirsdag aften. OBs oprykning til landes bedste række blev sikret for nogle uger siden, men holdet viste, at det ikke var gået på sommerferie. OB vandt nemlig sæsonens sidste kamp i NordicBet Ligaen i fredags vandt med 4-2 over Esbjerg FB, blandt andet på to mål af den tidligere Dalum IF spiller Luca Kjerrumgaard.
Mon ikke OB spillerne gerne vil gå på sommerferie med en sejr i Dalum tirsdag aften, da det allersidste indtryk inden en pause fra fodbolden altid sidder på nethinden et stykke tid. En dér garanteret vil gøre alt for en sejr, er OBs unge midtbanespiller William Martin, som trods han først fyldte 18 år her i april måned faktisk har fået spilletid i hele 28 timer kampe for OB i sæsonen. Årsagen er at hans far sidder på Dalum IF-bænken som assistenttræner i skikkelse af Danny Martin, så der er formentlig en der får en håneret i dette interne opgør.
Det helt store spørgsmål forud for tirsdagens kamp er om OB kan score mod Dalum IF. Naturligvis er OB en anden størrelse end de hold Dalum IF møder i GF Fyn Serien, men Dalum har vundet de sidste fire kampe i streg uden at modstanderne har scoret. De fire kampe 2-0, 2-0, 3-0 igen 2-0 er lig med 12 points og en målscorer på 9-0. Målmand Laurits Lindgaard Larsen og den øvrige Dalum defensiv er næsten mere sikker end legendariske Fort Knox for tiden.
Dalum spillerne vil naturligvis forsøget at skabe et så godt resultat som muligt, også selvom der ikke står points på spil, kunne det være sjovt at drille OB. Hjemmeholdet kommer i hvert fald til kampen mod OB med pæn stor selvtillid og skal egentlig bare fortsætte af den vej, som Nicolai Christensen og Danny Martin har fået holdet sporet ind på i den seneste måned. Det er langt tid siden at Dalum IF bedste herrer seniorhold har haft en bedre struktur på i spillet som i de seneste fire kampe.
Iklæd dig derfor en rød trøje – gerne en Dalum IF-trøje – og kom i god tid til Rema 1000 Park Dalum tirsdag, hvor dørene åbnes kl. 16.30. Der vil være adgang fra både Dalumgaards Allé og Dalumvej.
Der vil naturligvis være muligt at købe diverse fortæring samt forfriskninger i salgsboderne.
Det kunne være sjovt at fylde Stadion i Dalum med røde trøjer og give alle en super god oplevelse ikke mindst det unge Dalum hold og samtidig ønske OB held og lykke i 3F Superligaen efter sommerferien.