Rød velbesøgt aften i Dalum.

Tirsdag aften besøgte det nyoprykkede 3F Superligahold OB Rema 1000 Park Dalum for at spille opvisningskamp mod Dalum IF. Det blev til en velbesøgt aften i rødt med god stemning, hygge og en kamp, hvor Dalum IF-spillerne gav god modstand og kun tabte 1-0 til OB på en scoring af Bjørn Paulsen i anden halvleg.
Dalum IF-forældrene samt ikke mindst de rigtig mange fodboldpiger og – drenge i Dalum IF skabte en rigtig god stemning tirsdag aften, hvor selvvejrguderne var med Dalum IF, med regn både før og efter, men forårsvejr under arrangementet .
Der blev solgt og spist kager, ristet og spist pølser i kilovis og drukket mange liter sodavand og øl, samt heppet på Dalum IF spillerne men også til gæsterne fra OB fik fortjent bifald. I øvrigt stor tak til OB-truppen for at stille sig velvilligt til rådighed, ved at skrive masser af autografer og taget en stor mængde selfies med de mange rødklædte piger og drenge fra Dalum IF.
Det var måske ikke selve kampen der var tirsdagens hovedattraktion, men mere fællesskabet på tværs af køn og årgange og aftenen viste at Dalum IF mestre denne kunst rigtigt godt. En stor tak til alle træner/ledere i Dalum IF som bakkede op om arrangementet, til det store fremmøde af klubbens samarbejdspartnere, til OB for at give god modstand samt ikke mindst til alle jer forældre der havde taget jeres børn med til fodbold. Derudover også kæmpe tak indsatsen af alle jer frivillige, som servicerede os andre i salgsboderne, ved indgangen, i køkkenet med videre.
Nu tilbage til selve kampen, hvor Dalum IF fortsatte de seneste gode præstationer også mod OB, som naturligvis kampen igennem dominerede kampen. Dalum holdet stod meget kompakt og gæsterne havde svært ved at spille sig igennem til åbne chancer og ind i mellem forsøgte det unge Dalum hold at få sendt omstillinger afsted.
Det blev dog aldrig i rigtigt farligt for hjemmeholdet, men at kunne holde OB nede på en enkelt scoring, der så også kom på et indlæg, hvor Bjørn Paulsen i det 48. minut kom først på bolden i Dalum feltet. Efterfølgende sparkede han hårdt, fladt og sikkert ind i det længe hjørne og blev dermed kampens eneste målscorer.
Dalum IF havde hele 29 mand i aktion, heraf 3 spillere fra vort U19 hold, og alle gjorde alt hvad de kunne for at gøre livet svært for OB spillerne. Der blev specielt forsvaret flot med både indersiden og ydersiden af hovedet, samt ikke mindst løbet de meter der skulle til for at kompensere for spillernes lidt bedre fysik. Det lover godt for de afsluttende kampe for Dalum Ifs hold 1 og hold 2.
Tak til hver og en af de 1087 fremmødte som bidrog med at vise hvad Én Klub Èt Fællesskab i virkeligheden betyder.