Menu

En magisk mandag – DS-truppen var ung med de unge

Casper Hansen
29. april 2015 kl. 16:43
DS: Dalum I.F.'s Danmarksseriemandskab var mandag aften trukket i træningstøjet for at træne sammen med klubbens ungdomsafdeling. Det blev én stor succes.

Normalt består mandagstræningen for Dalum I.F.'s Danmarksseriemandskab i en omgang let træning, og ikke mindst gennemgang af weekendens kamp fra cheftræner Kristoffer Johannsen og assistenttræner Michael Nielsens side. Denne mandag var dog noget anderledes end så mange andre mandage.

For mandag aften var det nemlig Dalummandskabet selv, der skulle indtage trænerrollen under kyndig vejledning fra d'herrer Johannsen og Nielsen.

En række af klubbens ungdomshold, drenge såvel som piger, skulle så at sige trænes af "stjernerne" selv. Dem der selv har prøvet kræfter med trænerrollen ved af erfaring, at én ting er at træne, men noget helt andet er at træne andre. At stå i rampelyset. Derfor var nervøsiteten mandag aften lidt større end den normalt er for Danmarksseriemandskabet, der weekend efter weekend ellers er i ilden på diverse stadions landet rundt.

Træningen blev indledt med lidt fælles præsentation og beskrivelse af træningsprogrammet, hvorefter der ivrigt blev trænet, store som små. Arrangementet, der må siges at være en lærerig succes for begge parter, er en del af planen om at omsætte klubbens slogan (Dalum I.F. – Én klub. Ét fællesskab) til praksis. Fremtiden vil byde på flere arrangementer hvor DS-truppen og klubbens ungdomsafdeling mødes på kryds og tværs.

Nedenfor er der et lille udsnit af fællestræningen foreviget af fotograf Robert Hierath.

 

undefined

 

undefined

 

undefined

 

undefined

 

undefined

 

undefined

 

undefined

 

 

 

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk