Menu

Mads Eskesen bliver assistenttræner

Casper Hansen
28. april 2015 kl. 11:30
DS: Den tidligere anfører for Dalum I.F.'s Danmarksseriemandskab, Mads Eskesen, bliver spillende assistenttræner på klubbens hold i Serie 1.

Mads Eskesen (26) – i daglig tale nok bedst kendt som "Eske" - er tiltrådt en stilling som spillende assistenttræner for Dalum I.F.'s hold i Serie 1. Sammen med cheftræner Steen Klingenberg vil Mads skulle videreudvikle de unge spillere, der optræder på Serie 1. En anden opgave bliver at udvikle Serie 1-mandskabet som den platform, der skal binde U17 og U19 afdelingerne tættere sammen med klubbens Danmarksseriehold.

Dalum I.F.'s seniorformand Jan Hansen udtaler:

- Eske har gennem de seneste tre sæsoner udvist en kæmpe loyalitet over for både Dalum I.F., den røde trøje, og ikke mindst den rolle det er at bære et anførerbind i en klub af vores størrelse. Jeg er derfor både stolt og utrolig glad for at vi kan fortsætte samarbejdet fremover. For Eske har været én af de spillere der har gjort det muligt, at vi i dag står hvor vi gør på seniorplan. Eske har altid følt sig rigtig godt tilpas i klubben, og han er den type spiller og menneske man altid kan regne med. Hans store integritet gør at han på både den korte og lange bane vil blive en stor gevinst for Dalum I.F.

At Mads Eskesen har valgt at blive assistenttræner udelukker på ingen måde en fortsat karrierer på Dalum I.F.'s Danmarksseriemandskab, hvor det foreløbig er blevet til 65 kampe og tre mål. For formen og konditionen vil blive vedligeholdt på Serie 1.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk