Sidste hjemmekamp i Divisionen

Dalum Ifs første seniorhold spiller i morgen lørdag den sidste hjemmekamp som divisionshold i denne omgang, da Holstebro Boldklub gæster Rema1000 Park Dalum med kampstart kl. 13.00 som vanligt.
Det er derfor med en vis vemod at se frem til lørdagens divisionskamp, hvor Dalum siger farvel til tilværelsen som divisionshold. Dalum IF har i de seneste 8 sæsoner spillet i enten 2. eller 3. division i denne periode. Dalum IF kan så se frem til en ny tilværelse i Danmarksserien med en masse lokalopgør, så det bliver også en spændende udfordring for vort unge mandskab.’
Dalum IF har i indeværende spillet nogle ganske jævnbyrdige kampe mod Holstebro Boldklub, som måske ganske sigende for sæsonen har givet tre knebne nederlag, specielt hjemmekampen i efteråret, som blev tabt med 2-3 burde have givet point til Dalum. Det har været rigtigt meget lige ved og næsten kampe i indeværende sæson, men de jævnbyrdige kampe er blevet tabt hver gang – det har været loddet for Dalum IF i indeværende sæson. Heldigvis kan man glæde sig over en pæn udvikling spillemæssigt i forårssæsonen, så holdet står et fornuftigt sted frem mod udfordringen i Danmarksserien efter sommerferien.
Til lørdagens kamp mod Holstebro må Dalum IF se bort fra den karantæneramte spillende assistenttræner Mathias Schilling, som fik hele 3 karantænedage efter den lidt tynde udvisning sidste weekend mod Young Boys.
Dalum IF stiller med følgende trup mod Holstebro Boldklub: Dalum IF stiller derfor med følgende trup i Silkeborg på lørdag: : Mads Krogsøe Eriksen & Emil Byrrisen – Valdemar Astrup, Asbjørn Sylvetster B. Larsen, Henrik Gradholt Ravensbeck, Frederik Brotman, Marc Gangia, Mathias Munch Larsen, Frederik Kjær Hansen, Simon Johansen, Mads Bæk, Julius Erfurth, Bertram Maag Olsen, Frederik Poulsen, Emmanuel Yeboah, Benjamin Aarenstrup og Andreas Schmidt.
Vi håber at du vil komme og støtte holdet i kampen mod Holstebro Boldklub, hvor støtten måske kan være med til at få et godt resultat i lørdagens kamp. Dalum spillerne vil til gengæld kvittere med at gøre alt for at få point.