2. Divisions kvinderne videre i Gjensidige pokalen

Glæden var stor da 3-1 sejren sent i går aftes kom i hus i Esbjerg!
Pokalkampen stod mod de fysisk stærke spillere fra FC King Georges 2. Divisionshold. Dalum/Næsby pigerne var spilmæssigt overlegen i det meste af kampen.
Bolden blev flyttet rundt, skiftede side og spillet igennem kæderne præcist som planlagt. Det eneste sted bolden ikke ville hen var i netmaskerne. Efter et hav af chancer og gode redninger af King Georgs målmand blev kun et enkelt mål prikket ind i den rigtige ende i den ordinære spilletid. Desværre også et mål ud af ingenting i den forkerte ende.
I den forlængede spilletid lykkes den sidste del af missionen også! To mål som produktet af flot sammenspil og efter 120 minutter spil kunne vi i tusmørke juble over en skøn 3-1 sejr.
Næste hjemmebane kamp spilles på Dalum stadion mod Vejle BK onsdag d. 23.8. kl. 19.00 og I er hermed alle inviteret!
Sponsoreret af MICHA