Dalum IF søger trænere til sæsonen 22/23

Dalum IF, er med sine 1200 medlemmer, Fyns største fodboldklub. Vi søger hele tiden at udvikle og forbedre os som klub, så vi kan altid bruge trænere til at udvide vores i forvejen kompetente trænerstab. Trænerstaben i Dalum IF er en blanding af unge talentfulde trænere krydret med en skare af rutinerede folk. Vi er licensklub og ligger med en enkelt stjerne i DBU's licenssystem
Kunne du tænke dig at blive en del af et spændende udviklingsmiljø som træner, så søger Dalum IF trænere til alle niveauer – lige fra Liga- til C niveau og lige fra U5-U19.
Vi tilbyder:
- Fantastisk klubmiljø og sammenhold i trænerstaben
- Træneruddannelse – både internt og eksternt
- Sparring og supervision
- Tøjpakke
- Godtgørelse
Har du lyst til at vide mere, så tag fat i os til en uformel samtale om mulighederne.
Ungdomsudviklingstræner: Mathias Bang, E-mail: mb@dalumif.dk, tlf: 22955889
Børneudviklingstræner: Jeppe Wørmer, E-mail: jw@dalumif.dk, tlf: 22304771