Dalum/Næsby får Pigelicens – nr. 14 i Danmark

1. Januar 2018 gik Dalum IF og Næsby Boldklub sammen om, at optimere rammerne for de ældste pigeårgange i begge klubber.
Målsætningen var og er at skabe et udviklingsmiljø, hvor piger kan starte som helt små og spille hele vejen op til Kvinde 1. division, samtidig med at vi har fokus glæde, fællesskab og trivsel.
”Med DBU´s licenstildeling i dag og en samlet placering som nr. 14 blandt landets bedste pigeklubber, har vi i dag fået en klar blåstempling af vores koncept. Et koncept som er bygget op om et stærkt socialt fællesskab og et stort fokus på at udvikle den enkelte spiller såvel sportsligt som personligt. At vi yderligere omkring arbejdet med holdene, den taktiske sammenhæng og vores fælles spiludtryk er vurderet nr. 3 i Danmark, gør også ekstra stolte. Det viser meget om vores træneres dedikation og deres daglige arbejde med pigerne. Vi er helt klart kommet for at blive og det er vores klare vision, at vi vil fortsætte den nuværende udvikling.” Udtaler de to grundlæggere af klubsamarbejdet - Trine Roesdahl og Mikkel Bo Mikkelsen
Deltagelse i Pige-DM
En vigtig del af målsætningen tilbage i 2018, var at opnå deltagelse i Pige-DM og sikre pigerne den rette matchning. Med en placering som nr. 14, skal U16- og U18-pigerne i Dalum/ Næsby netop deltage i PigeDM, hvilket betyder at holdene, i næste sæson, skal møde alle de bedste pigeklubber i Danmark. Det er en udfordring som Head-of-Coaching Erling Thomsen ser frem til: ”den kommende sæson vil klart blive en spændende og krævende opgave for alle i vores klubsamarbejde, men med vores stærke trænerstab og vores fælles fokus på at udvikle både den enkelte spiller og hinanden, er jeg sikker på at dette næste skridt kun vil gøre os endnu stærkere.”
Stort fokus på trivsel
At være ungt menneske og samtidig være en del af et elitemiljø, kan for mange være en svær balance. Mange undersøgelser viser desuden, at specielt pigerne kan være udfordret når de rammer gymnasietiden. Vision har fra starten været, at skabe både glade og dygtige fodboldspillere. Det er gjort ud fra den betragtning, at de to ting hænger tæt sammen. Der er i klubfælleskabet derfor en stor opmærksomhed på de udfordringer spillere møder i hverdagen. ”
Vi kan selvfølgelig ikke hjælpe vores spillere til, at blive bedre til at gå i skole. Men vi kan hjælpe dem med at skabe en hverdag hvor fodbold er en sjov og udviklende del, der kan samtidig kan være et pusterum fra skole og lektie. Vi kan ligeledes være imødekommende når bunken af afleveringer bliver for høj. Vores fokus er at pigerne trives, da det giver dem de bedste forudsætninger for at udvikle sig på banen - det er jo også dét, det hele handler om”. Lyder det afsluttende Trine og M