Menu

Forpagter til Caféen søges

image
Bestyrelsen
16. juni 2022 kl. 10:51

Dalum IF søger forpagter eller forpagterpar til den daglig drift af Cafeen fra 8. august 2022 eller efter aftale.

Caféen skal summe af liv og være et samlingssted for alle – både børn, unge, seniorer, forældre og hele lokalsamfundet. Tanken er, at alle skal opleve caféen som et fantastisk sted at være, og hvor man har lyst til at ”hænge ud” før og efter træning og kampe. Det skal være et sted, hvor de forskellige hold og årgange kan afholde fællesspisning, overnatning, fødselsdage m.m., og hvor de ældre i lokalområdet kan benytte lokalerne til diverse sociale arrangementer. Alt sammen ud fra devisen om, at alt kan lade sig gøre.

Dalum IF har i dag omkring 1250 medlemmer og en stor skare af trænere, ledere og øvrige frivillige, der skal serviceres sammen med klubbens gæster.

Cafeen omsætter årligt for omkring 840.000 kr.

Udgangspunktet er, at cafeen har åbent mandag til torsdag fra 16.00 – 21.30 og fredag efter aftale samt i weekends, hvor der er kampe på klubbens anlæg.

Udover at servicere klubbens medlemmer og gæster i det daglige er der en del aftenarrangementer, hvor der skal kunne bestilles mad og lettere anretninger. Herunder en del arrangementer for klubbens hold samt diverse afdelinger/grupper tilknyttet Dalum IF.

Der lægges vægt på, at Cafeen kan tilbyde sunde varianter udover det traditionelle sortiment i en Cafe.

Vi forventer, at du/I er glade og åbne personer og har kendskab til kantine eller cafedrift. Både i de stille perioder og når der er gang i den.

Cafeen drives af forpagteren eller forpagterparret og egen indtjening skal skabes via salget i cafeen og gennem forskellige arrangementer af medlemsmæssig, kommunal og privat karakter. Forpagtningsafgift drøftes i forbindelse med jobsamtale.

Spiritusbevilling er en forudsætning.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jesper Madsen på mobil 40105656.

Skriftlige ansøgninger bedes mailet til: jesper@dalumif.dk

Ansøgningsfristen er den 15.07.2022 med overtagelse af Cafeen efter aftale.

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk