Martin Munck fortsætter i Dalum IF

Vores dygtige målmandstræner Martin Munck fortsætter i klubben.
Endnu en god nyhed på Dalumvej 95D. Martin Munck har valgt at forlænge samarbejdet med klubben, hvor han er ansvarlig for træningen af vores divisionsmålmænd - noget han har gjort på fornemste vis i forrige sæson.
Sportschef Stefan Højborg udtaler:
"Holdets trænerstab er nu fuldendt med Munck som målmandstræner. Jeg er rigtig glad for at han fortsætter, da han er yderst professionel og passioneret i sin tilgang til og træning af vores målmænd. Han bringer godt humør i omklædningsrummet samtidig med at han holder vores målmænd knivskarpe."
Senere i dag præsenteres to holdledere til vores divisionshold.