Ny bestyrelse i Dalum IF

I forbindelse med generalforsamlingen i Dalum IF mandag aften valgte Dalum Ifs bestyrelse at trække sig.
Der blev derfor uden modkandidater valgt en ny bestyrelse i Dalum IF som er følgende:
Formand Thomas Find. Kasserer Brian Medom Schmidt, Kim Nielsen, Mick Breith og Jan Larsen
Den nye bestyrelse vil gerne takke den gamle bestyrelse for et stort og godt stykke arbejde, hvor bestyrelsen ikke mindst på det økonomiske område opnåede nogle flotte resultater. Ikke mindst med den nyligt indgåede aftale med Odense Kommune, som den nye bestyrelse bakker 100 procent op om.
Der vil i løbet af kort tid komme yderligere informationer fra den nye bestyrelse. Hverdagen i klubben vil dog fortsætte uændret, ligesom det sportslige set-up for alle afdelinger i klubben frem mod den kommende sæson efter sommerferien vil forblive uændret.
Afslutningsvis et stort tillykke til de tre nye æresmedlemmer i Dalum IF Trine Roesdahl, Robert Hierath og Jan Hansen.