Ny club manager i Dalum IF

Omsider kan vi præsentere en vigtig figur i Dalum IF. Vi har netop ansat Michael Wikkelsø Østergaard som Club manager i klubben. Vi har været i stand til at tiltrække en stærk medarbejder med relevant erfaring.
Opgaver er blandt andet:
- Kridtning af klubbens fodboldbaner
- Rengøring af klubhus og omklædningsrum
- Vask af fodboldtøj
- Diverse opgaver omkring vedligeholdelse af klubhus
- Daglig leder af caféen
Vigtigt er dog også, at vi i Michael har fundet en medarbejder, som vil være med til at sikre fremdriften, og få klubbens medlemmer og omverdenen til at ”føle sig hjemme” og godt tilpas.
Michael tiltræder 1. december og vi håber, at alle klubbens medlemmer og forældre vil være med til at byde ham velkommen.
Vi nærmer os vinterplanen, så caféen vil blive klar til åbning i foråret med begrænset udvalg. Vi glæder os til igen at kunne åbne for eksempelvis møder og holdarrangementer.
Lidt info om Michael:
Michael er bosiddende i Bellinge med sin hustru og 2 døtre. Baggrundsmæssigt kommer han med en super balance med både praktiske færdigheder, pædagogiske evner og ikke mindst en fremragende indstilling og et skønt væsen.