Menu

Ny teamleder hos 3. div herrer

image
Lars Mejnert
31. december 2022 kl. 08:51
Thomas Thorhøj er klar i Dalums stab

Dalum IF er begyndt transformationen i retning af et setup, der holder på længere sigt. Derfor har klubben ledt efter en teamleder, der kan bidrage med struktur omkring klubbens seniorhold.

Blandt arbejdsopgaverne er:

  • Bidrage til at sikre en struktur omkring divisionsholdet
  • Bistå i udvikling af spillere fra ungdom til senior
  • Deltage aktivt som leder af divisionsholdet kampe og træning  
  • Give sparring til den sportslige ledelse
  • Vigtig figur i strategiarbejdet

Valget er faldet på Thomas Thorhøj, der kommer med erfaring som cheftræner i følgende klubber:

  • OKS i DS
  • Middelfart i 2 Division
  • Kolding BK i DS. 
  • Langeskov i Albaniserien. 
  • B1909 i DS
  • Boldklubben Marienlyst i DS. 
  • FC Fyn i DS.

Thomas Thorhøj udtaler: “Jeg har valgt at sige ja til en rolle i Dalum, da opgaven/projektet nok ikke bliver sværere end den er nu, men det er også det der tiltaler mig, muligheden for at bygge noget spændende op. Dalum er jo en traditionsklub som skal finde fodfæste igen fremadrettet. Og en rolle lidt i baggrunden passer mig rigtigt fint i forhold til arbejde og familien. De samtaler, jeg har haft med Sportschef Lars Mejnert, har undervejs vist sig at vi tænker rigtigt ens omkring det der skal til i Dalum pt. Og selvfølgelig bliver det et langt træk, men omvendt kender vi præmissen, og kan derved arbejde mere ind i fremtiden.”

Sportschef Lars Mejnert: “Thomas bliver en vigtig brik i genopbygningen af klubben og jeg ser meget frem til samarbejdet.”

 

Nogle bruges til statistik og andre sættes af tredjepartstjenester. Ved at klikke 'OK' accepterer du brugen af cookies.
Luk