Udmelding fra bestyrelsen

Kære medlem af Dalum IF
Vi, den nye bestyrelse, har som vores første opgave at skabe en sund økonomi i klubben. Det skal hele klubben og alle afdelinger hjælpe til med. Vi har tidligere på Dalumif.dk og Facebook orienteret om, hvad vil prioritere i 2022. Kopi af opslaget vedlagt. Vi skriver til jer, da vi i dag har indkaldt klubbens A-trup (spillere, trænere og ledere) til et hastemøde, da vi ikke mener, at vi kan leve op til de økonomiske forpligtigelser, som vi har overfor dem i 2022. Vi har gennemgået forbruget hos senior-afdelingen i 2021 og det eksisterende budget for 2022. Vi kan desværre konstatere, at der er behov for en væsentlig tilpasning af budgettet 2022. Vi har tilbudt A-truppen 50% af bonusordninger og løn, kørselsgodtgørelse mv., som de har været stillet i udsigt. Konkret ønsker vi at forbruget hos seniorafdelingen nedsættes med ca. 550.000 kr. i 2022, fra 1.400.000 kr. til ca. 800.000-900.000 kr. i runde tal.
Vi håber, at vi kan indgå en aftale med A-truppen, således, at vi kan stille i stærkeste opstilling i morgenmod BK Frem og frem til sommeren. Det er fortsat vores håb og ambition, at vi kan bevare et divisionshold i Dalum IF til efteråret og fremadrettet, men vi bliver nødt til at tilpasse vores økonomi allerede nu. Vi vil orientere jer om, hvad der aftales videre med A-truppen.
Bh
Bestyrelsen