Serie 1 holdet vinder 3 vigtige point.
På en lun lørdag fik serie 1 holdet en kneben, men velfortjent sejr over Tårup.
Holdet var igen "nyt", idet vi havde en debutant fra hold 1 truppen med.
Så på trods af de små misforståelser i spillet, så holdt holdet sig til aftalerne.
Vi stater kampen skidt, efter 40 sekunder laver vi et klodset frispark, som er tæt på at sende Tårup i front.
Derefter kommer holdet ind i kampen, og alligevel lykkes det for Tårup at komme på 0 -1 efter 9 minutter,
hvor de får en omstilling, kommer til baglinien, slår et godt indlæg til bagerste stolpe, og bum 0 - 1.
Dalum drengene bliver ved med at komme over fløjene, og pludselig får Jesper Andersen, efter 40 minutter, en bold bag deres back, og kan derfra afdrible deres forsvar og lægge bolden fladt ind bag en dygtig Tårup keeper.
Anden halvleg bliver ikke helt som håbet, Tårup stiller sig lidt længere tilbage.
Vi har bolden mest,men Tårup er hele tiden farlige på deres omstillinger. Efter 70 minutter får Jesper Andersen bolden på højre kant, dribler ind mod deres midtforsvar, som er nødsaget til at begå benspænd i feltet..
På det efterfølgende straffespark, er Martin Misser sikkerheden selv, 2 - 1 til de røde....
De sidste minutter bliver lange for Kaj og jeg. Dalum falder lidt ubevidst og Tårup for mere spil. Heldigvis rider vi stormen af og sætter 3 point ind på kontoen.
Det er selvfølgelig vigtigt med sejren, jeg syntes det er ligeså vigtigt, at de spillere som er med på klubbens 2. hold, kommer med den rigtige indstilling.
Kampen mod Tårup, var igen en af de dage, hvor de spillere, fra hold 1 truppen og hold 2 truppen, kæmpede og spillede som et hold.